Skrevet af Linne Dockweiler, 2003<\/em><\/p>\n\n\n\n For godt 2 \u00e5r siden h\u00f8rte jeg, at min morfar i 1975 havde skrevet sine erindringer i et kladdeh\u00e6fte. Jeg var p\u00e5 dette tidspunkt begyndt at interessere mig lidt for sl\u00e6gtsforskning, og blev straks nysgerrig efter at l\u00e6se dette h\u00e6fte. Jeg fik tilsendt en kopi af min morbror Torkill, der havde originalen.<\/p>\n\n\n\n Efter at have l\u00e6st \u201dromanen\u201d var jeg ikke i tvivl om, at den skulle renskrives og trykkes til gl\u00e6de for andre. Jeg havde jo selv haft stor forn\u00f8jelse af at l\u00e6se den. I slutningen beder morfar sine b\u00f8rn om at videref\u00f8re historien fra ca. 1930. Jeg fik ideen at sp\u00f8rge dem, om de havde lyst til at give deres besyv med \u2013 men regnede s\u00e5dan set ikke med den store respons. Selv om jeg syntes, det var enormt sp\u00e6ndende, var det jo ikke sikkert andre syntes det samme. Til min store gl\u00e6de valgte 5 af dem at skrive hver is\u00e6r deres erindringer.<\/p>\n\n\n\n Efter en lang redigeringsproces og en masse rettelser og tilf\u00f8jelser (man bliver faktisk aldrig f\u00e6rdig med s\u00e5dan en bog, der er altid mere at grave frem), har jeg valgt at sige stop og f\u00e5 den trykt som den nu engang er.<\/p>\n\n\n\n Jeg har indsat sm\u00e5 overskrifter for l\u00e6sevenlighedens skyld. Desuden er alle aner i lige linie og direkte efterkommere anf\u00f8rt med fed<\/strong> skrift, s\u00e5 det er nemmere at overskue. Der er brugt fodnoter ved egne tilf\u00f8jelser og konklusioner. Der er \u00e6ndret lidt p\u00e5 r\u00e6kkef\u00f8lgen i forhold til kladdeh\u00e6ftet, men s\u00e5 vidt det er muligt, er det M\u00f8ller \u00d8stergaards egne ord, der er brugt.<\/p>\n\n\n\n Anetr\u00e6 har jeg lavet med hj\u00e6lp fra b\u00e5de min morfars egne notater og min svigerfar, Verner M. S\u00f8rensens, utr\u00e6ttelige s\u00f8gen p\u00e5 Landsarkivet i Viborg samt ved at bruge folket\u00e6llinger p\u00e5 internettet p\u00e5 adressen www.ddd.dda.dk<\/a>. Desuden har jeg tilf\u00f8jet Nielsine Pedersens (Lis \u00d8stergaards) anetr\u00e6, da hun jo var hans hustru i over 50 \u00e5r. Liste over efterkommere er M\u00f8llers b\u00f8rns egne oplysninger.<\/p>\n\n\n\n Jeg vil lige tilf\u00f8je, at der kan forekomme \u00e6ndringer i anerne. Det kan godt v\u00e6re sv\u00e6rt at l\u00e6se de gamle kirkeb\u00f8ger og folket\u00e6llinger. Og lige som man tror man har fundet den rigtige person, viser det sig, at det er den forkerte alligevel. Dog er jeg s\u00e5 sikker, som jeg nu engang kan blive, p\u00e5, at den passer, som den er nu. Jeg har f\u00f8rt de folket\u00e6llinger, jeg har fundet, ind som bilag, s\u00e5 kan man jo selv tjekke efter om det passer. M\u00f8llers Erindringer<\/p>\n\n\n\n Skrevet af M\u00f8ller \u00d8stergaard 1975<\/em><\/p>\n\n\n\n S\u00f8ren Chr. \u00d8stergaard og Bodil Marie \u00d8stergaard<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5dan gik det til, da farfar var ung\u201d (Dansktoppen)<\/em><\/p>\n\n\n\n Far var udl\u00e6rt snedker og m\u00f8llebygger, kom som ung til Marsvinslund, hvor han om dagen var hussnedker og om aftenen husflidsl\u00e6rer. Det var hos den dengang meget kendte s\u00e6deg\u00e5rdsmand og landstingsmand H.C. Hansen, der var st\u00e6rkt grebet af bl.a. tre store bev\u00e6gelser af tidens r\u00f8relser: afholdssagen, husflidssagen og husmandsbev\u00e6gelsen. Selv om han var herremand, var han den f\u00f8rste (1893) der begyndte p\u00e5 at tilrettel\u00e6gge en husmandsrejse, der startede fra R\u00f8dkj\u00e6rsbro i kreaturvogne, varede i 3 dage og gik til \u00c5rhus-egnen. Hele turen i de 3 dage kostede hver enkelt deltager i alt 2 kr. 33 \u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Desuden opholdt sig p\u00e5 denne tid en gartner, Ernst Bachmann, som forstmand p\u00e5 Marsvinslund. En uhyre begavet mand med en sprudlende tankegang og med ideer inden for plantningssagen m.m., har forfattet mange sange derom, boede senere til sin d\u00f8d i Almind. Hans s\u00f8n Chr. Bachmann blev senere direkt\u00f8r for Landbo- og Husmandsforeningernes Fr\u00f8forsyning, Roskilde, og det var f.eks. af ham, jeg gratis fik alt det fr\u00f8, jeg havde brug for ved anl\u00e6ggelse af fors\u00f8gsparcellerne ved Skolehaven i Ullits.<\/p>\n\n\n\n Desuden kom en friskolel\u00e6rer Ole Andersen fra Lysgaard dertil (Marsvinslund) om aftenen, hvor alle p\u00e5 g\u00e5rden s\u00e5 holdt aftens\u00e6de p\u00e5 den m\u00e5de, at kvinderne kartede og spandt, m\u00e6ndene sysselsat med husflidsarbejde og til slut blev der l\u00e6st op, og de sang i f\u00e6llesskab de mange nye f\u00e6drelandssange som netop kom frem i disse \u00e5r. Et helt lille kulturcenter, hvor \u201d\u00c5nden fl\u00f8j lavt over sletten\u201d, som der netop st\u00e5r i en af sangene.<\/p>\n\n\n\n Min mor har ogs\u00e5 v\u00e6ret p\u00e5 Marsvinslund i de samme \u00e5r som mejerske og kokkepige, havde lige f\u00f8r eller m\u00e5ske lige efter v\u00e6ret p\u00e5 Vallekilde H\u00f8jskole, st\u00e6rkt inspireret af skolens \u00e5nd og tale, is\u00e6r af forstanderen Poul Trier og hans datter, Sigrid. Det, vore for\u00e6ldre der og i denne tid var s\u00e5 st\u00e6rkt grebet af, satte vel nok for en stor del ogs\u00e5 sit pr\u00e6g p\u00e5 os b\u00f8rn gennem deres adf\u00e6rd og tankegang.<\/p>\n\n\n\n De omtalte \u00e5r m\u00e5 have v\u00e6ret 1885-86-87, og det blev mine for\u00e6ldres f\u00f8rste bekendtskab med hinanden. De startede s\u00e5 sammen i Resen \u00d8stergaard i 1890; det har nok sin egen historie, som jeg ikke kan g\u00f8re ret megen rede for [1] <\/a>. Jeg kan t\u00e6nke mig, at det har v\u00e6ret en lidt vanskelig overgang for snedkeren at skulle til at v\u00e6re aktiv landmand p\u00e5 en mager g\u00e5rd med ugivtige jorde dagligt at f\u00e5 2-3 karle sat i arbejde, mens mor m\u00e5tte n\u00f8jes med at have \u00e9n pige til hj\u00e6lp, men hun havde jo nu ogs\u00e5 et ualmindeligt godt \u201dh\u00e5ndelav\u201d, hvad jeg f\u00f8rst fik \u00f8je for mange \u00e5r efter. F.eks. n\u00e5r den ret store f\u00e5reflok om efter\u00e5ret blev vasket, f\u00f8rst i bl\u00f8d og skrubbet i et stort kar for derefter at blive skyllet rene nede i b\u00e6kken. Et par dage efter skulle hele flokken, f\u00e5r og lam, klippes; se s\u00e5 mor v\u00e6lte et f\u00e5r om p\u00e5 s\u00e6det, binde tre ben sammen, fat i f\u00e5resaksen og lige hurtig som en \u201dAustralklipper\u201d var den lodne pels r\u00f8get af og gemt hen til forarbejdning i m\u00f8rkningstimerne senere p\u00e5 \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n Bagefter skulle der m\u00e5ske slagtes 2-3 stk. af dyrene, det var ogs\u00e5 mors arbejde. Jeg kan se for mig endnu, hvordan hun med en stikkniv jog den tv\u00e6rs igennem halsen p\u00e5 lammet for at tage skindet af i et ruf ved at lade en knytn\u00e6ve presse p\u00e5 inden for skindet for s\u00e5 dagen efter at partere og tilberede k\u00f8det med den store husholdning for \u00f8je.<\/p>\n\n\n\n At slagte grisen var derimod fars job. Han gjorde det ved at sk\u00e6re halsen over.<\/p>\n\n\n\n \u2013 Eller n\u00e5r Mor bryggede \u00f8l; jeg synes n\u00e6sten jeg kunne l\u00e6re det bare ved at se p\u00e5, hvordan hun i et stort kar bredte ret stiv rughalm ud i bunden, h\u00e6ldte malt og humle i, lod det g\u00e6re natten over, dagen efter kogt vand p\u00e5 og derefter g\u00e6ring i nogle dage. \u2013 Eller n\u00e5r der skulle bages rugbr\u00f8d til 6 ugers forbrug i den store bageovn, da fik ordsproget: Man skal se en kvinde ved et dejtrug og ikke i en springdans,<\/em> rigtig syn for sagen. De sidste br\u00f8d kunne efter godt 4-5 uger blive s\u00e5 lodne, at de skulle klippes, men selv om det t\u00e5gede lidt ud af munden p\u00e5 os, sagde mor gerne: \u201dSpis I det kun, det bliver I store og st\u00e6rke af\u201d. Mon hun da allerede vidste, at der i det gr\u00f8nne mug fandtes penicillin?! Hun st\u00f8bte ogs\u00e5 lys. Under 1. Verdenskrig hittede vi p\u00e5 at bruge hylsteret af en cykelpumpe, f\u00f8rst v\u00e6gen i og derp\u00e5 fylde op med smeltet talg.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r de korte dage begyndte, kom karterne og rokken frem, og der blev holdt m\u00f8rkningstime. I skumringen kunne mor godt lade rokken snurre samtidig med, at hun for os b\u00f8rn sang en m\u00e6ngde b\u00f8rne- og folkeviser, eller fortalte sagn fra gamle dage; dem glemte vi jo aldrig. Hun var god til at synge, ville ogs\u00e5 gerne og blev ved dermed til langt op i \u00e5rene, hvor der da kom lidt gr\u00f8de i halsen. Hun strikkede alle vore hoser, farvede dem altid sorte, lappede alt vort t\u00f8j, sj\u00e6ldent noget broderi, men det har der vel heller ikke v\u00e6ret megen tid til, snakkede kvikt og frejdigt, men d\u00f8jede mange gange med at tage en beslutning, men sa\u2019 s\u00e5 i stedet: \u201dLad os nu l\u00e6gge det hen i Guds Navn! \u201d<\/p>\n\n\n\n Det har jeg nok arvet en del af; for jeg har mange gange ogs\u00e5 d\u00f8jet med at tage en bestemmelse; det v\u00e6re sig b\u00e5de af egne ting og andres eller i foreninger osv., men s\u00e5 har jeg jo altid haft Lis, jeres mor i bagh\u00e5nden. Jeg sagde gerne: \u201dLad os nu vente lidt og se tiden an\u201d.<\/p>\n\n\n\n Om far har jeg ikke ret mange indtryk fra Resentiden, men s\u00e5 mange desto flere senere. Hvorfor han i 1907 solgte Resen \u00d8stergaard har jeg vist aldrig fundet helt til bunds i [2] <\/a>. Jeg har s\u00e5dan p\u00e5 fornemmelsen, at han aldrig rigtig har syntes om den tr\u00e6lse magre g\u00e5rd, hvor alting dengang n\u00e6sten skulle g\u00f8res med h\u00e5ndkraft. Det har altid forlydt, at \u00e5rsagen var den, at han efterh\u00e5nden var valgt ind i s\u00e5 at sige alle sognets forskellige foreninger, og for at komme ud deraf, s\u00e5 han ingen anden l\u00f8sning end helt at flytte fra egnen. Jeg har derimod en anelse om, at han var bidt af husmandsbev\u00e6gelsen helt fra Marsvinslundtiden og netop der f\u00f8rst i \u00e5rhundredet fik denne bev\u00e6gelse jo rigtig vind i sejlene, og hvorfor skulle han ellers g\u00e5 hen og k\u00f8be et lille husmandsbrug p\u00e5 kun 14 tdr. land?<\/p>\n\n\n\n \u2013 Men hvorom alting er, her ved det lille brug kom han, om jeg s\u00e5 m\u00e5 skrive, f\u00f8rst rigtig til sin ret, faldt til og f\u00f8lte sig tilpas. Det varede da heller ikke mange \u00e5r, f\u00f8r denne lille ejendom var f\u00f8rt frem til det fineste m\u00f8nsterbrug, som blev bes\u00f8gt, beskuet og bed\u00f8mt af mange mennesker, b\u00e5de fra sognet og omegnen, blev tilkendt mange pr\u00e6mier og diplomer (en del ligger i min nederste skrivebordsskuffe til h\u00f8jre).<\/p>\n\n\n\n Lystejendommen kaldte vi \u201dLillelund\u201d. Der var travlhed for mor, n\u00e5r der skulle laves kaffe til de store skarer, som kom f.eks. til sommerm\u00f8derne, ofte 2-300. De sad i en stor rundkreds inde under p\u00e6retr\u00e6et \u2013 et m\u00e6gtigt tr\u00e6, der stod midt i g\u00e5rden og ragede h\u00f8jt op over hustagene og helt ud til husenes mure og om efter\u00e5ret bar dejlige gr\u00e5p\u00e6rer. Herinde under havde far samment\u00f8mret faste borde og b\u00e6nke i en rundkreds, og der i denne gr\u00f8nne paulun er der blevet drukket mange kopper kaffe og lyttet til sang og tale.<\/p>\n\n\n\n H\u00f8jdepunktet p\u00e5 alt dette pulserende liv strakte sig s\u00e6rlig over \u00e5rene 1911-12 til 16-17, hvor krigen nok har haft sin indvirkning. Vi kunne jo f.eks. ikke f\u00e5 kaffe i disse \u00e5r, og indenrigsminister Rohde havde forbudt at br\u00e6nde korn (s\u00e6rlig rug) til kaffebrug.<\/p>\n\n\n\n I 1915 fejrede mine for\u00e6ldre s\u00f8lvbryllup, telt anbragt ude i g\u00e5rden. Heller ikke denne fest kan jeg erindre ret meget om, kun at far takkede is\u00e6r de Resenboere, som var kommet den lange vej for at feste sammen med gamle naboer, og at naboen Anders Pejsen udbragte et leve og sang: \u201dDette skal v\u00e6re, s\u00f8lvbrudeparret til \u00e6re, hurra \u2013 hurra\u201d, og at festen sluttede med at alle fik varm punch.<\/p>\n\n\n\n Om far skal jeg berette, at han helt i mods\u00e6tning til mor var b\u00e5de beslutnings- og handledygtig, om det s\u00e5 altid er et fortrin, skal nok bed\u00f8mmes ud fra hver enkelt tilf\u00e6lde. S\u00e5ledes havde vi engang en ko, der havde f\u00e5et trommesyge, det kan ske, n\u00e5r den har forslugt sig i v\u00e5dt kl\u00f8vergr\u00e6s, s\u00e5 g\u00e5r der g\u00e6ring i maven og der udvikles gas, s\u00e5 maven svulmer to, tre gange op over normalen. S\u00e5 skal den punkteres et bestemt sted. Dette mente far nok, han selv kunne g\u00f8re. Dertil bruges almindeligvis et trommespyd. Far brugte sin lommekniv og stak i den forkerte side \u2013 og koen d\u00f8de. Ved en s\u00e5dan slags modgang gik far, hvad enten det var nat eller dag gerne i seng og blev der ca. et halvt d\u00f8gn, til sindet var blevet fortroligt dermed, stod derefter op, spyttede i n\u00e6verne og tog fat p\u00e5 en frisk.<\/p>\n\n\n\n I 1916 havde man f\u00e5et bygget et \u201dprivat\u201d el-v\u00e6rk i Demstrup, hvorfra vi fik str\u00f8m<\/p>\n\n\n\n \u2013 et m\u00e6gtigt gode, da man jo heller ikke der under krigen kunne fremskaffe petroleum. Drivkraften til dette v\u00e6rk var alt mulig br\u00e6ndbart: Tr\u00e6, t\u00f8rv, ja s\u00e5gar tj\u00e6re. Nu havde vi i nogle \u00e5r st\u00e5et og sl\u00e6bt i en h\u00e5ndt\u00e6rskemaskine, hvor en p\u00e5 hver side stod og hev i et h\u00e5ndsving. Da vi nu havde f\u00e5et indlagt \u201dkraft\u201d, kommer far p\u00e5 den id\u00e9, at denne kraft m\u00e5tte kunne tr\u00e6kke t\u00e6rskemaskinen. Som gammel m\u00f8llebygger m\u00e5tte han vel nemt kunne lave og p\u00e5s\u00e6tte en slags udveksling (remskive). Alt dette blev ogs\u00e5 udf\u00f8rt og skulle best\u00e5 sin pr\u00f8ve; det gik udm\u00e6rket for fulde dr\u00f8n \u2013 anderledes \u201dspits\u201d p\u00e5, end som n\u00e5r vi stod og hev i den med h\u00e5nden; men ca. efter et kvarters forl\u00f8b gav det et \u00f8red\u00f8vende brag og bommen med pigge i havnede p\u00e5 en v\u00e6g og satte sine dybe spor deri. Der var ingen af os, der havde t\u00e6nkt p\u00e5, at der skulle v\u00e6re udregnet gearforhold, men et rent under var det, at ingen af os blev ramt ved den lejlighed.<\/p>\n\n\n\n Far ville gerne lave en hestehandel af og til, tit en plag, som skulle tilv\u00e6nnes og samtidig tage en lille skilling fra p\u00e5 en lidt \u00e6ldre. Lige efter krigen havde vi en sort \u00f8g, som absolut skulle koste 6.000 kr. ellers skulle den ikke s\u00e6lges; om den n\u00e5ede den pris, husker jeg ikke; men jeg m\u00e5 mange gange v\u00e6re kommet ridende p\u00e5 den herind ad \u00c5rhusvej, lidet anende jeg nu sidder og skriver her, men det er m\u00e6rkeligt jeg slet ikke kan huske husene.<\/p>\n\n\n\n Far ville gerne h\u00f8re sang, men var ikke s\u00e5 god til at synge som mor. Vi b\u00f8rn sang jo evig og altid. Mor l\u00e6rte os jo en m\u00e6ngde og liges\u00e5 i skolen, men hvorfra vi l\u00e6rte d\u00f8gnviserne, som vi ogs\u00e5 trallede, begriber jeg ikke. De m\u00e5 jo have h\u00e6ngt i luften, selv om vi dengang hverken kendte radio eller TV. \u2013 Selv om jeg s\u00e5 godt som aldrig synger nu, ligger der altid, enten jeg ved af det eller ej, en sang en melodi i mit sind, og det kan mange gange v\u00e6ret de mest utrolige og m\u00e6rkelige melodier, der toner frem. Det m\u00e5 have sin rod langt tilbage i tiden. N\u00e5r far stemte i med en sang var det som regel: En ungbirk stander ved fjorden og vandspejlet ganske n\u00e6r<\/em> eller Flyv ud mit korn i mulde<\/em>. \u2013 Senere hen blev det mere salmerne, der blev sunget i hjemmet.<\/p>\n\n\n\n I hvor travlt far end kunne have selv i sin st\u00f8rste virketid, havde han for skik hver morgen, n\u00e5r han var kommet i t\u00f8jet, da at st\u00e5 stille ved fodenden af sengen og fremmumle en b\u00f8n om, at dagen m\u00e5tte forl\u00f8be vel, og i de senere \u00e5r efter et m\u00e5ltid en slags takkeb\u00f8n i lavm\u00e6lte ord, en strofe l\u00f8d f.eks. s\u00e5dan: \u201dGud ved, hvordan vor lykkebr\u00f8d skal sk\u00e6res for os til vor d\u00f8d\u201d. Ord, som m\u00e5ske stammede helt fra hans mors tid, ja m\u00e5ske l\u00e6ngere tilbage i tiden.<\/p>\n\n\n\n I 1926 byggede mine for\u00e6ldre hus i Krabbesgade, Kjellerup, og far fandt igen tilbage til snedkerfaget, lavede flere sm\u00e5 nyttegenstande og gik lidt ud og reparerede for folk. Hver torvedag gik han i sine spidssnudede tr\u00e6sko op i byen, ikke s\u00e5 meget for at handle som for at tr\u00e6ffe gamle kendinger og f\u00e5 en snak med dem og andre j\u00e6vnaldrene.<\/p>\n\n\n\n Han blev ved at cykle h\u00f8jt op i \u00e5rene. Mor fik aldrig l\u00e6rt at cykle, endsk\u00f8nt vi b\u00f8rn mange gange tumlede med hende p\u00e5 den m\u00e5de, at der l\u00f8b en p\u00e5 hver side af hende og st\u00f8ttede hende, men hun turde ikke sl\u00e5 sig l\u00f8s, og vi turde n\u00e6sten ikke at slippe hende. Far cyklede mange gange fra Kjellerup til Ullits (60 km) som regel den ene dag op og den anden hjem. P\u00e5 en s\u00e5dan tur tog han aldrig undervejs ind p\u00e5 en kro, endsk\u00f8nt der var flere af dem, men derimod ind p\u00e5 L\u00e5strup eller Ulbjerg mejeri og tyllede en pot k\u00e6rnem\u00e6lk i sig, s\u00e5 gik turen fremad p\u00e5 ny. Jeg tror nok, at jeg fulgte ham p\u00e5 vej hjemad, da han var i sit 82-tyvende \u00e5r. Vi syntes, det var begyndt at duve (svaje) lidt med ham, og selv om der ikke var n\u00e6r den trafik som nu, var vi vel alligevel en del bet\u00e6nkelig ved, at han blev ved at cykle. Vi sad og tog afsked p\u00e5 skr\u00e6nten med udsyn ud over dalen og fjorden (det var i L\u00e5strup).<\/p>\n\n\n\n Han var pr\u00e6get af en sund og fornuftig d\u00f8mmekraft, hvorfra han altid tog sit udgangspunkt, n\u00e5r han blev stillet over for de problemer, han nu m\u00f8dte her i livet, tilmed beslutningsdygtig og selvsikker med umiddelbar adf\u00e6rd, var ligetil uden noget som helst \u201dStu\u2019rhier \u00e5 skidt\u201d, som han s\u00e5 tit sagde.<\/p>\n\n\n\n Som et eks. p\u00e5, hvordan han s\u00e5 bramfrit kunne sk\u00e6re igennem og l\u00f8se et problem, hvad enten han stod over for h\u00f8j eller lav, berettes f\u00f8lgende: Han havde en kusine, der var gift med en hjemvendt amerikaner, som til sidst boede i Brogade, Kjellerup. Efter deres d\u00f8d, viste det sig, at de havde testamenteret hele deres r\u00f8rlige formue til indremissionen \u2013 tilbage var lidt ret v\u00e6rdil\u00f8s indbo, som far s\u00e5 skulle arve. I den anledning var han indkaldt i skifteretten, hvor dommeren el. sagf\u00f8reren gjorde ham opm\u00e6rksom p\u00e5, at han s\u00e5 skulle svare arveafgift af de forskellige ting, hvortil far svarede: \u201dArveafgyvt! A trover I vel! Hvis Chr. og Karen vill te a sku ha\u2019 di ting her s\u00e5 vill di \u00e6 ha m\u00e6 te aa betaale arveafgyvt, men a ka si, te d\u00e6 her imel \u00e6 sager er et skaf (skab), som a sjel haar lavet aa gin dem, det ta\u2019r a no under armen aar go\u2019r mi vej, saa ka I si, hu\u2019er I fo\u2019r jer afgyvt fr\u00e6 \u2013 forwal !!!\u201d.<\/p>\n\n\n\n Far og mor fik i de sidste \u00e5r mange venner og bekendte, som de kom sammen med til m\u00f8der og i hjem. Far d\u00f8de i marts 1948 og mor i september 1954. De ligger begravet lige uden for sydsiden af H\u00f8rup kirke mellem 2. og 3. vindue op mod koret. [3]<\/a><\/p>\n\n\n\n P.S. Navneskifte omkring 1920 ved kgl. Bevilling: Dokumentet er g\u00e5et tabt undervejs, men er indf\u00f8rt for hver is\u00e6r i alle kirkeb\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n P.S. Mindeord ved fars jordef\u00e6rd findes i et eller andet \u201dkladde\u201d over taler i \u201dlyst og n\u00f8d\u201d. \u00d8verste skrivebordsskuffe til venstre.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af M\u00f8ller \u00d8stergaard 1975<\/em><\/p>\n\n\n\n Ja, hvor tidlig kan man begynde at huske noget? Her skal man nok passe p\u00e5 at skelne mellem tr\u00e6k, der eventuelt er fortalt s\u00e5 mange gange, at man selv tror at have oplevet dem. Som regel husker man kun et lille glimt, som man s\u00e5 senere med sin livserfaring kan finde hele r\u00e6kkef\u00f8lgen af.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan husker jeg som 3-4 \u00e5rig et ganske lille tr\u00e6k, som jeg nu mange \u00e5r senere udm\u00e6rket kan forestille mig gangen i. Eksempel: S\u00f8ster Johanne (f\u00f8dt 24\/3 1903) var alvorlig syg og skr\u00e5lede vel sagtens i vilden sky. Far m\u00e5tte med hestevogn og agestol bagi af sted efter doktoren i Sj\u00f8rup. \u2013 Det var p\u00e5 den tid dr. Rambucks, dengang distriktsl\u00e6ge, senere stiftsfysikus i Aalborg. (I sommeren 1975 traf jeg over Stiftfysikus Rambucks grav \u2013 stor sarkofag \u2013 i det N.V. hj\u00f8rne af Vroue Kirkeg\u00e5rd), en broder til ham (erfarede jeg mange \u00e5r senere) har tilplantet \u201dLerkenfeldt\u201d Bjerge. Og som endnu en sidebem\u00e6rkning boede Jeppe Aakj\u00e6r p\u00e5 den tid oppe p\u00e5 kvisten i l\u00e6geboligen i Sj\u00f8rup, og om aftenen efter hver sin dagsgerning m\u00f8dtes de i Fru Rambucks stuer, hvor J. Aakj\u00e6r l\u00e6ste op af sine i dagens l\u00f8b producerede arbejder enten digte el. prosa, ved hvilke lejligheder l\u00e6geparret sikkert har v\u00e6ret hans gode kritikere.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5, imens har mor jo nok l\u00f8bet og trippet rundt og ventet p\u00e5 deres komme. Jeg husker ikke spor om, hvordan doktoren s\u00e5 ud el. lignende, men glimtet jeg og de \u00f8vrige s\u00e5 var, da dynen blev l\u00f8ftet af vuggen, en m\u00e6gtig stor gr\u00f8n plamage. Denne plet kan jeg se for mig endnu og har alts\u00e5 st\u00e5et i min erindring siden. Det er en af mine f\u00f8rste vage opfattelse af situationer.<\/p>\n\n\n\n De n\u00e6ste st\u00e5r meget mere skarp i min bevidsthed, men s\u00e5 er vi ogs\u00e5 n\u00e5et til 1905 \u2013 alts\u00e5 som 5-\u00e5rig. Da byggede vi (vi omfatter hele den dav\u00e6rende familie) nyt stuehus. Murermesteren var for \u00f8vrigt Th. Vittrup, som jeg mange \u00e5r senere traf over som filialredakt\u00f8r af \u201dSocialdemokraten Kjellerupafdeling\u201d. Efter at han havde f\u00e5et \u201dSylden\u201d [4] <\/a>og skillerumssoklerne st\u00f8bt, hvorp\u00e5 der l\u00e5 nogle br\u00e6dder, som vi b\u00f8rn l\u00f8b p\u00e5 og \u201dtogfat\u201d efter hverandre. Da sker der det, at jeg, der velsagtens var den mindste p\u00e5 det tidspunkt, trillede ned af l\u00f8bebanen og falder s\u00e5 uheldigt, at jeg p\u00e5 et af de derliggende br\u00e6dder f\u00e5r et 3\u201d s\u00f8m ind i den k\u00f8dfulde del i h\u00f8jre underben. De f\u00f8lgende omst\u00e6ndigheder husker jeg ikke spor af, men endnu den dag i dag g\u00e5r jeg med et ar fra dette tilf\u00e6lde.<\/p>\n\n\n\n Samme \u00e5r (1905) blev Dagmar f\u00f8dt, og da det nye stuehus endnu ikke var opf\u00f8rt, fandt dette sted i et gammelt udhus, vi kaldte baghuset. Jeg var jo nok ikke til stede under f\u00f8dslen, men har g\u00e5et udenfor optaget af \u2013 ja gad vide hvad. Hvem konen, der havde v\u00e6ret til hj\u00e6lp, var, husker jeg heller intet om. Men da f\u00f8dslen var sandsynligvis vel overst\u00e5et, kommer denne kone ud med en spand i h\u00e5nden, graver et hul og h\u00e6lder spandens indhold deri og d\u00e6kker det til. Det var glimtet som jeg stadig kan se for mig, og af dette glimt, kan man jo let nu bagefter danne sig et billede af, hvad der var foreg\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n Vi b\u00f8rn kom tidlig til at g\u00f8re nytte eller hj\u00e6lpe til. I den samme omtalte alder skulle jeg f.eks. vogte g\u00e6s eller rettere g\u00e6slinger. Det var jo nok mors afdeling. Om for\u00e5ret, n\u00e5r g\u00e6slingerne var ruget ud, blev de drevet ned p\u00e5 \u201dTuekj\u00e6ret\u201d \u2013 et areal mellem stuehuset og b\u00e6kken, der er ca. 200 m. fra g\u00e5rden. Dette stykke var tilgroet med siv og opfyldt af utallige tuer, hvor imellem der l\u00f8b mange v\u00e6ld. Her skulle man springe fra tue til tue, for kom man udenfor, sank man i til langt op over kn\u00e6ene, og det, man sank i, var ildelugtende okkerbl\u00e6ver. Det var sikkert en ideel plads for g\u00e6slingerne, men n\u00e6sten uoverkommeligt for en st\u00f8rrelse af min alder. Der er det, jeg husker, at have tudet mange salte t\u00e5rer. G\u00e6slingerne ville gemme sig bag tuerne og mit hverv var at holde sammen p\u00e5 flokken, s\u00e5 ingen blev v\u00e6k \u2013 og gasen kunne st\u00e5 og hv\u00e6se og bide i benene, men jeg l\u00e6rte snart at tage gasen om halsen og svinge ham en tur rundt i luften \u2013 og v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n B\u00e6kken \u2013 ja b\u00e6kken vi kyssed som sm\u00e5<\/em> som J. Aakj\u00e6r skriver, var et af de mange till\u00f8b, som endte ude i Karup \u00c5. Der gik jeg gerne ned og skyllede okkerslammet af efter en tur gennem \u201dTuekj\u00e6ret\u201d \u2013 et dejligt vandl\u00f8b med lav vandstand og med fast bund, s\u00e5 vi kunne g\u00e5 og vade i den. Det st\u00e5r for mig, som vi bare kunne str\u00e6kke armen ind under dens skr\u00e6nter og med de bare h\u00e6nder kunne hive punds\u00f8rreder op p\u00e5 land, det er vel for fantasifuldt, men mange fisk var der, og s\u00e5 det kildeklare vand! P\u00e5 den anden side af b\u00e6kken op efter den \u201dSvot hyv\u201d boede en Chr. Poulsen, som ikke havde andre muligheder for at komme over b\u00e6kken end over et vadested lige neden for vort hjem (alts\u00e5 ingen bro).<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r h\u00f8sten var ovre, opgav vi \u201d\u00e6vred\u201d ligesom i fordums dage p\u00e5 den m\u00e5de, at alle vore kreaturer unge som \u00e6ldre fik lov at g\u00e5 l\u00f8se p\u00e5 stubmarkerne. Der kunne jo altid st\u00e5 lidt paj (spergel) i bunden af stubbene, som de kunne finde lidt n\u00e6ring ved. Ved s\u00e5danne lejligheder blev jeg som 6-\u00e5rig purk med en pisk i h\u00e5nden sendt bagefter for at holde sammen p\u00e5 flokken, men mange af dyrene havde f\u00e5et f\u00e6rden af en parallell\u00f8bende roemark, som de selvf\u00f8lgelig ikke m\u00e5tte hjems\u00f8ge, s\u00e5 jeg l\u00f8b ustandselig fra den ene ende af roemarken til den anden, r\u00e5bte og tudede, blev efterh\u00e5nden svedig og varm over hele kroppen \u2013 og s\u00e5 var der en stor sortbroget stud, som altid vendte hornene imod mig, n\u00e5r jeg med sm\u00e5 tjat piskede l\u00f8s p\u00e5 den, selv om jeg ganske sikkert lagde alle de kr\u00e6fter i, som jeg nu havde p\u00e5 det tidspunkt. I en s\u00e5dan situation var det vel nok en um\u00e5delig stor befrielse, n\u00e5r storebror Peter kom l\u00f8bende til og se ham i en h\u00e5ndevending fik flokken f\u00f8rt hen p\u00e5 de rigtige steder. Ja den storebror var for mig n\u00e6sten som i digtet \u201dMin storebror\u201d som jeg senere kom til at l\u00e6se mange gange med skoleb\u00f8rnene. Da t\u00e6nkte jeg altid p\u00e5 bror Peter, s\u00e5dant et \u201dlys\u201d var han for mig dengang.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi som f\u00f8r skildret havde f\u00e5et flokken f\u00f8rt hen, hvor den skulle v\u00e6re, kunne vi godt f\u00e5 fred til at besk\u00e6ftige os med andre ting, og s\u00e5 kunne bror Peter hitte p\u00e5, at vi skulle stege kartofler. Det gik for sig p\u00e5 den m\u00e5de, at vi byggede en hel \u201dmile\u201d op af lyng og t\u00f8rrede kokasser (klatter), fandt nogle kartofler, lagde dem godt til rette midt i dyngen, satte ild til og efter en passende tids forl\u00f8b var kartoflerne stegte! Storebror sa\u2019 de smagte guf-guf, hvilket jeg naturligvis m\u00e5tte tro p\u00e5, n\u00e5r han sagde det, s\u00e5 jeg spiste med. Peter gik altid med t\u00e6ndstikker, hvilket nok kan forundre nu bagefter, han var jo dog p\u00e5 det tidspunkt h\u00f8jst 13 \u00e5r, men efter senere omd\u00f8mme var han allerede da, n\u00e6sten at betragte som voksen i alt.<\/p>\n\n\n\n Heden strakte sig dengang vidt om, s\u00e5 at sige til alle sider, og der har formodentlig ligesom, hvad der sker endnu ude p\u00e5 de fredede hedearealer v\u00e6ret store og heftige hedebrande. En s\u00e5dan m\u00e5 der ogs\u00e5 have v\u00e6ret i 1906, idet jeg husker, at en af karlene (der var som regel 3) Jacob tog mig (bar mig) med op i husm\u00f8llen, alts\u00e5 op over tagrygningen p\u00e5 laden, for rigtig at overse en hedebrand, der dengang strakte sig op over Sejb\u00e6k ind mod Daubjerg.<\/p>\n\n\n\n I 1906 d\u00f8de vor gamle konge Chr. D. 9., bedstefar til alle \u00f8vrige Europas monarker , og i den anledning skulle der i hele landet ringes med alle kirkeklokker i 3 uger fra 10-12. Det var jo mere end en ringer kunne holde til (siden s\u00e5 klokken). Dette blev s\u00e5 fordelt over g\u00e5rde, der havde karle og jeg husker, at Jacob og J\u00f8rgen m\u00e5tte af sted efter det job et par gange.<\/p>\n\n\n\n Fra hjemegnen (Lysgaard) og fra Marsvinslundtiden var far jo st\u00e6rkt grebet af Friskolen. Jeg har flere gange senere h\u00f8rt ham bruge slagordene: \u201dLad de flydende skolepenge f\u00f8lge barnet!\u201d Sikkert med den baggrund for \u00f8je havde far i disse \u00e5r 1905-06 anskaffet en l\u00e6rerinde, Karen, som skulle undervise os b\u00f8rn i hjemmet. Det m\u00e5 jo nok mest have ber\u00f8rt de af flokken, der var \u00e6ldre end mig. Jeg sad mest under bordet og lyttede spredt til, hvad de skulle l\u00e6re, men s\u00e5 meget m\u00e5 der nok alligevel have faldet af til mig, at jeg kunne l\u00e6se flydende, da jeg som 7-\u00e5rig begyndte min skolegang i Vium.<\/p>\n\n\n\n Men forinden endnu et par erindringer fra Resen. Midt i december 1906 d\u00f8de bedstefar i L\u00f8vel, i den anledning var mine for\u00e6ldre vel kaldt til for at sige et sidste farvel. Jeg var med, hvorfor kan jeg jo ikke vide, om det nu var, fordi jeg er kaldt op efter mors sl\u00e6gt, eller om jeg havde v\u00e6ret s\u00e5 fork\u00e6let, at de s\u00e5 sig n\u00f8dsaget til at tage mig med \u2013 nok om det. I 1905 blev Viborg-Herning banen med station i Frederiks oprettet, p\u00e5 den m\u00e5de fik vi vel kun halvt s\u00e5 langt til stationen end som f\u00f8r, da den n\u00e6rmeste ellers var Stoholm. Jeg formoder, at bror Peter har k\u00f8rt os til Frederiks.<\/p>\n\n\n\n Nu m\u00e5 jeg lige indskyde, at far gerne ville v\u00e6re rask og godt k\u00f8rende og havde med det for \u00f8je f\u00e5et morbror N.P. M\u00f8ller, der dengang opholdt sig p\u00e5 Sj\u00e6lland, til at skaffe sig et par Frederiksborg-plage, og de var vist bleven k\u00f8revante til den tid. Derfor er det, jeg antager, Peter har k\u00f8rt os til Frederiks Station (han var nemlig meget k\u00f8reglad med heste).<\/p>\n\n\n\n Jeg husker ikke spor om togrejsen, m\u00e6rkeligt nok, heller ikke noget om, hvordan vi var kommet fra Viborg til L\u00f8vel, men nu kommer glimtet, som jeg kan huske, og det var bedstefar, der l\u00e5 i sin seng med en r\u00f8d lue p\u00e5 hovedet og en rebsnor der hang ned over sengen oppe fra loftet (glimtet slut). Om bedstefar var levende eller d\u00f8d, vidste jeg heller ikke noget om.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 hjemvejen skete der noget, som jeg husker meget bedre, for jeg antager, det har v\u00e6ret ved samme lejlighed, som vi var p\u00e5 L\u00f8velturen. F\u00f8rst m\u00e5 da fort\u00e6lles, at bror Peter havde en hund, jeg ved ikke hvilken race det var, men for mig st\u00e5r det som det var den st\u00f8rste hund i hele verden, noget i regning af det som er skildret i begyndelsen af digtet \u201dHans, der rejste udenlands\u201d<\/em> et stort gult vallefedt dyr, der fulgte Peter overalt hvor han f\u00e6rdedes. Derfor havde han den nok ogs\u00e5 med til Frederiks den aften, han skulle hente os hjem fra turen til L\u00f8vel, og nu vil sk\u00e6bnen at hunden, Rolf, i Resenfelle midt mellem Gr\u00f8nh\u00f8j og Resen bliver borte. Der var p\u00e5 den tid kun et par sm\u00e5 huse, hvis indv\u00e5nere havde taterblod i sig. Til en af disse fattede far mistanke og begyndte en unders\u00f8gelse dagen efter og fandt ganske rigtig Rolf liggende skudt hos en af disse folk. Manden indr\u00f8mmede drabet og fortalte, at det havde v\u00e6ret hans agt af afkoge den fede hund og lave afkoget til s\u00e6be. Der havde jo sikkert v\u00e6ret et st\u00f8rre opg\u00f8r, der endte med, at den omtalte mand skulle afleverer den d\u00f8de hund i Resen \u00d8stergaard, og nu kommer s\u00e5 f\u00f8rst det jeg kan huske: Med en radmager hest kommer bemeldte mand k\u00f8rende ind i g\u00e5rden med hunden liggende i en lille stiv vogn, for mig s\u00e5 det ud som om hunden fyldte hele vognens l\u00e6ngde. N\u00e5, hele familien samlede sig om vognen med tavse miner, og det er den eneste gang, jeg har set Peter gr\u00e6de \u2013 s\u00e5dan rigtig dybt hulkende, og vi mindre\u00e5rige tudede m\u00e5ske med. Skindet blev taget af hunden (af hvem ?), blev garvet og l\u00e5 p\u00e5 gulvene i de kommende hjem \u2013 ogs\u00e5 i Krabbesgade, indtil mor d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n Ja, der kunne nok fort\u00e6lles flere tr\u00e6k fra Resentiden f.eks. om karetmager Anton Nielsen og k\u00f8bmandens Kamilla, men slut!<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst p\u00e5 \u00e5ret 1907 solgte far s\u00e5 Resen \u00d8stergaard, hvorfor har jeg pr\u00f8vet at skildre lidt om tidligere, og k\u00f8bte derefter en lille landejendom, \u201dLillelund\u201d p\u00e5 kun 14 tdr. land i Vium \u00d8stermark, hvortil vi flyttede 10. april 1907, og efter den tid bliver mine optegnelser sikkert mere autentiske. Jeg husker, vi var k\u00f8rende med de to Frederiksborg heste og mor sad med det store stueur p\u00e5 kn\u00e6 foran sig.<\/p>\n\n\n\n Jeg kom samme for\u00e5r i forskolen hos en fru Eriksen, hvad jeg l\u00e6rte husker jeg ikke, men derimod, at jeg en dag l\u00f8b hovedet imod skoled\u00f8rens h\u00e5ndtag og tudede, samt hvordan jeg forklarede l\u00e6rerinden \u201dforleden dag\u201d p\u00e5 den m\u00e5de: \u201dDe wa \u00e6 i gu\u2019er, heller \u00e6 i gu\u2019er ijen, men s\u00e5 den aa\u2019en gu\u2019er\u201d.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 tidlig v\u00e6re kommen op til degnen (3. kl.) for efter \u201ddegnebogen\u201d kan jeg se, at l\u00e6rer Grubbe flyttede fra Vium i 1908, og ham husker jeg dog at have g\u00e5et til. Ellers husker jeg ikke ret meget fra hele min barndoms skoletid. Jeg t\u00e6nker ofte p\u00e5, om det nu har v\u00e6ret liges\u00e5 hos de elever, jeg har haft med at g\u00f8re gennem \u00e5rene. Det m\u00e5 I b\u00f8rn bedst kunne d\u00f8mme i?! Jeg husker bedst, hvad der skete uden for selve skolen f.eks. i frikvartererne, hvordan vi (b\u00f8rnene) om vinteren huggede store isv\u00e5ger p\u00e5 en af byens syv damme, hvorover vi s\u00e5 kappedes om at l\u00f8be over (sikke en m\u00e6ngde v\u00e5de ben det gav) og om sommeren br\u00e6ttede vi drenge bukserne s\u00e5 h\u00f8jt op, som vi kunne, og med en gammel riskurv som net vadede vi rundt i dammene og fangede karusser (fisk) eller n\u00e5r, hvis vejret ikke var til at komme ud i, dansede sanglege med pigerne, af de store husker jeg endnu bl.a. Margrethe, der blev gift med postbud Paps\u00f8, Krabbesgade, Marie, gift med Chr. Lorentzen, bor nu her p\u00e5 Finderupvej 13 og Pouline Riiskj\u00e6r, der blev sygeplejerske her i byen, hvor hun bor endnu, og som f\u00e5r en buket blomster hvert \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n I 1907 d\u00f8de bedstemor i Lysgaard, hende med garnn\u00f8glen p\u00e5 brystet, ellers ingen kommentar.<\/p>\n\n\n\n Vi b\u00f8rn kunne alle synge, og vi trallede dagen igennem. Om far nu havde syntes, det kunne v\u00e6re godt med en slags musikledsagelse eller hvad, han fik k\u00f8bt en 3\/4 violin, og p\u00e5 den skulle jeg l\u00e6re at spille. Han vidste der i Lysgaard boede en Jens urmager, der kunne spille violin og til ham skulle jeg g\u00e5 over til (fra \u00d8stermark var der vel 4-5 km hver vej) to gange om ugen. Det var allerede p\u00e5 den tid en gammel mand, der havde v\u00e6ret med i krigen 1864. Han sad og makkede med gamle ure, skrev ellers nogle noder op fra gamle folkedanse og v\u00e6rs\u2019god s\u00e5 skulle jeg spille efter dem. Det blev nu vist ikke til ret meget jeg fik l\u00e6rt, f\u00f8rst da jeg fik k\u00f8bt en \u201dViolinskole\u201d fik jeg lidt af begyndelsesgrundene indl\u00e6rt, blev s\u00e5 ved med at spille til 1967.<\/p>\n\n\n\n I 1907-08 m\u00e5tte jeg f\u00e5 en cykel, hvis jeg fik l\u00e6rt at malke, begge dele opn\u00e5edes. P\u00e5 samme tid havde jeg h\u00f8rt noget om, at der hver s\u00f8ndag var fest og koncert i Rindsholm (10-12 km) og da jeg nu mente at v\u00e6re helt befaren i at cykle, satte jeg en s\u00f8ndag kursen efter Rindsholm. Det var l\u00e6nge f\u00f8r selv hovedvejene blev asfalteret, og jeg havde jo nok k\u00f8rt og vringlet fra den ene side til den anden, for man syntes jo altid, det s\u00e5 bedre ud p\u00e5 modsat side af vejen, og s\u00e5 et sted ude i Middelhede k\u00f8rer jeg bardus lige imod, en for mig dengang gammel kone, hvad hun nok slet ikke havde v\u00e6ret, med det resultat, at vi begge v\u00e6ltede af cyklerne. Dog ikke mere medtaget end at vi begge kunne k\u00f8re videre, men forinden kan jeg endnu den dag i dag h\u00f8re konen el. damen sige: \u201dKa\u2019 do l\u00e6r\u2019 aa si d\u00e6 for\u201d, og hver gang jeg kommer forbi stedet mindes jeg denne kone. N\u00e5, jeg n\u00e5ede omsider til Rindsholm, og her traf jeg bror Peter sammen med nogle af hans kammerater fra Demstrup, han var vist halvgal p\u00e5 mig, og spurgte om hvordan jeg var kommen dertil, hvortil jeg sikkert stolt svarede: \u201dA \u00e6 da kommen cyklen\u201d og s\u00e5 gav han mig en r\u00f8d sodavand. Disse var dengang med en m\u00e6gtig prop i, der rigtig kunne sige bang, idet de blev \u00e5bnet, hvorefter han sendte mig hjem (uden uheld), og jeg syntes, jeg havde haft en m\u00e6gtig god tur.<\/p>\n\n\n\n Som f\u00f8r omtalt var far meget sang og musikglad, og i disse \u00e5r omkring 1910 kom der en aften til R\u00f8dkj\u00e6rsbro (9-10 km) en norsk spillemand, der kunne spille p\u00e5 Fele, en norsk violin med 8 strenge p\u00e5. Far syntes vi skulle tage ned og h\u00f8re ham, men vi skulle g\u00e5, jeg kan huske vi kunne afkorte vejen 3-400 m ved at stikke ind tv\u00e6rs over Sj\u00f8rslev kirkeg\u00e5rd, det er vist det, jeg husker bedst. Dog erindrede jeg ogs\u00e5 nogle toner fra \u201dS\u00e6terjentens s\u00f8ndag\u201d<\/em>, som jeg pr\u00f8vede at efterligne p\u00e5 min lille 3\/4 derhjemme.<\/p>\n\n\n\n I \u00e5rene lige efter \u00e5rhundredeskiftet skete der en v\u00e6ldig udvikling inden for Husmandsbev\u00e6gelsen (K\u00f8geresulationen 1902), og i \u00e5rene 1909-10-11 var far ogs\u00e5 bleven st\u00e6rkt optagen deraf, kom i bestyrelsen i den stedlige forening med den initiativrige Mads Madsen, som formand. I 1912-13 f\u00e5r de den tanke, at det kunne v\u00e6re ideelt at f\u00e5 anlagt b\u00e5de en fors\u00f8gsmark og en forevisningshave. Far lagde jord til (i hvor lidt han havde) og foreningen skulle s\u00e5 s\u00f8rge for resten. \u00c5h, sikke et liv der blev: en sv\u00e6rm af forskellige konsulenter bl.a. havebrugskonsulent P. Henriksen, Beder (bedstefar til pastor H. R\u00f8rb\u00e6k) l\u00e6rte mig, hvorledes man skulle rive et stykke jord fuldst\u00e6ndig plan, statskonsulent Riegels, Aarhus, konsulent Thomsen, Kjellerup m.fl. Jeg fik i disse \u00e5r en p\u00e5virkning af disse forskellige kapaciteter, som jeg aldrig siden har glemt, l\u00e6s n\u00e6rmere derom i en artikel, jeg skrev i \u201dHusmandshjemmet\u201d, p\u00e5 13 side 10 d. 26\/3 1957.<\/p>\n\n\n\n I forbindelse med dette arbejde blev der i de f\u00f8lgende \u00e5r et rigt pulserende liv, idet der kom mange rejsehold p\u00e5 bes\u00f8g, og der blev holdt sommerm\u00f8der, hvortil var indkaldt flere \u201dstore\u201d talere p\u00e5 den tid, f.eks. landstingsmd. Fisker, vor nye pr\u00e6st (Holm), hvis s\u00f8n nu er biskop i Odense.<\/p>\n\n\n\n Den 3. april 1914 blev jeg konfirmeret af en provst Larsen i Thorning kirke sammen med en flok p\u00e5 i alt 92 fordelt p\u00e5 5 sogne grundet p\u00e5, at vor gamle pr\u00e6st i Vium (M.A.S. Lund 82 \u00e5r) var d\u00f8d \u00e5ret f\u00f8r, havde provsten vakancen og dermed den store flok konfirmander. Om forberedelsen huskes kun, at en af kammeraterne, der havde epilepsi, faldt om p\u00e5 gulvet og provsten sl\u00e6bte ham ud. En tid i forvejen var far og jeg her i Viborg for at finde et s\u00e6t t\u00f8j. Det blev til en m\u00f8rkt habit (serges) [5] <\/a>samt en gummiflip nr. 38 for i alt 20 kr. Som gave fik jeg vist \u00e9t telegram og en tokrone.<\/p>\n\n\n\n Samme \u00e5r 1914 1. august udbr\u00f8d den f\u00f8rste verdenskrig. Jeg husker luften var som ladet med elektricitet, lummer og trykkende. Om natten havde sognefoged Jens Madsen v\u00e6ret ude omkring i sognet med indkaldelsesordrer. Og vi m\u00e5tte igennem 4 trange \u00e5r med mange forskellige restriktioner.<\/p>\n\n\n\n Dog i al m\u00f8rke er der jo altid lyspunkter. Det m\u00e5 have v\u00e6ret i disse \u00e5r, nabos\u00f8nnen Peter Smed og jeg gik p\u00e5 \u00e5lefangst ude i b\u00e6kken. Det var en ulovlig m\u00e5de ved jeg nu bagefter. Men det gjorde vi m\u00e5ske ikke dengang. Hvor vi havde f\u00e5et ideen fra, huskes ikke. Vi gik derud og t\u00e6ndte en cykellygte (karbid) og lyste langs vandl\u00f8bet, det havde den virkning, n\u00e5r en \u00e5l kom ind i lyskeglen, l\u00e5 den fuldst\u00e6ndig stille, og den af os, der gik lige umiddelbart foran med en lyster (\u00e5lejern) kunne da let hugge ned over \u00e5len og fange den i jernet. Med god held kunne der p\u00e5 en aften godt blive 20-25 stk. til hver af os.<\/p>\n\n\n\n I 1916 skete der noget, som kom til at gribe st\u00e6rkt ind i min fremtidige l\u00f8bebane. Jeg husker d\u00e5rligt nok oprindelsen, men vi m\u00e5 have v\u00e6ret i lag med at f\u00e6lde et tr\u00e6, som var s\u00e5 uheldig at falde ned over min h\u00f8jre h\u00e5nd, der lidt efter svulmede op og blev helt stift. Det kunne Dr. Breinholt, Hvam, vist ikke g\u00f8re meget ved, og han sendte mig hen p\u00e5 \u00e5rets slutning p\u00e5 sygehuset her i Viborg. Den eneste behandling, jeg mener jeg fik var, at der blev sv\u00f8bt et bredt elastikb\u00e5nd stramt over overarmen, ligesom n\u00e5r vi i dag f\u00e5r taget blodtryk. Det skulle vare ca. \u00bd time, og hele h\u00e5nden og underarmen svulmede jo voldsomt op. Meningen var vist, at idet blodet fik frit lov at l\u00f8be tilbage, skulle det s\u00e6tte bedre cirkulation gennem de angrebne h\u00e5ndrodsknogler.<\/p>\n\n\n\n Jeg husker at have min lille 3\/4 violin med, som hang ved fodenden af sengen, og n\u00e5r der var stuegang, skulle jeg for overl\u00e6ge Barfod med f\u00f8lge spille et stykke. Under dette ophold fik jeg min f\u00f8rste alvorlige forskr\u00e6kkelse, den anden var natten mellem 29. og 30. august 1944 (fort\u00e6lles senere). [6]<\/a><\/p>\n\n\n\n Vinteren 1918-19 var jeg p\u00e5 Boris Landbrugsskole, hvor jeg s\u00e6rlig husker \u201dden spanske syge\u201d [7] <\/a>. Vinteren 1919-20 opholdt jeg mig p\u00e5 Asmildkloster Landbrugsskole, hvor jeg fik det bedste grundlag for kemien, endvidere gennemgik jeg et kursus og blev kontrolassistent, i hvis karakterer jeg fik udm\u00e6rkelse, den eneste af de f\u00f8lgende eksamener. \u00c5ret derefter virkede jeg s\u00e5 som kontrolassistent i Hvejsel ved T\u00f8rring. Men det var stadig ikke s\u00e5 godt med den h\u00e5nd, og det meste af 1921 var jeg p\u00e5 Kjellerup sygehus, hvor jeg fik lysbehandling [8] <\/a>. Det var stadig min l\u00f8nlige plan, at jeg ville v\u00e6re landbrugskandidat, idet overl\u00e6ge Theilmann betroede mig, at jeg aldrig rigtig ville kunne komme til at arbejde ved selve det almindelig landbrug. Han fik mig ind p\u00e5 Realskolen, hvor jeg gennemgik 3. mellem. Til oprykningspr\u00f8ven i Tysk b\u00f8jede jeg alle udsagnsord ved at s\u00e6tte \u201dge\u201d foran, hvortil censoren, pastor K\u00e6stel, morede sig m\u00e6gtigt.<\/p>\n\n\n\n Jeg var nu kommet i en alder, hvor jeg alvorligt skulle til at tage en beslutning om, hvad jeg virkelig ville v\u00e6re fremover, og da jeg gang p\u00e5 gang fik tudet \u00f8rene fulde med, at der ingen fremtid var i at blive landbrugskandidat, tog jeg overilet en rask beslutning og tog p\u00e5 Silkeborg Seminarium, lidet anende om, at det var langt st\u00f8rre overflod, da jeg blev f\u00e6rdig med opholdet der.<\/p>\n\n\n\n Det blev givetvis nogle interessante, oplysende og berigende \u00e5r, s\u00e6rlig i Dansk med Ludvig Jensen og i Litteratur med forstander P.J. Winther. De \u00f8vrige fag havde vel mere med ind\u00f8velse at g\u00f8re, men jeg havde p\u00e5 det tidspunkt alt for ringe evner til at tilegne mig stoffet og klarl\u00e6gge og fremf\u00f8re det til en eksamen. [9] <\/a>Jeg blev dimittend 10. juli 1926, og nu var det jo s\u00e5 om at f\u00e5 et job inden for faget, men det blev uhyre vanskelig pga. at alle seminarier i disse \u00e5r havde dimitteret dobbelt klasser, s\u00e5 vi formentlig ikke kunne spytte for hverandre. Jeg havde s\u00e5ledes til eks. en kammerat, E. Gam, der gik i 11 \u00e5r, inden han blev fast ansat og jeg har v\u00e6ret med til, lige efter eksamen, at vi var 225 ans\u00f8gere til et vinterl\u00e6rerembede, og det varede kun i 5 mdr. Det var ude i Borris og Vr\u00f8gum i Vestjylland, og n\u00e5r vi var ude at pr\u00e6sentere os til et s\u00e5dan embede (selvf\u00f8lgelig p\u00e5 cykel) kunne det passere, at vi p\u00e5 samme dag k\u00f8rte 20-30 ans\u00f8gere efter hinanden og var n\u00e6sten en hel plage for de folk, vi hjems\u00f8gte.<\/p>\n\n\n\n Lige efter eksamen 1926 tog jeg et kursus i \u201dSl\u00f8jd som Centralfag\u201d hos ungdomsinspekt\u00f8r Folke Jacobsen \u201dEllekilde\u201d, Kgs. Lyngby. Til ham klagede jeg min n\u00f8d med at f\u00e5 arbejde p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg sagde til ham: \u201dKan De ikke skaffe mig en inspekt\u00f8rstilling inden for skolev\u00e6senet, da det var umuligt at f\u00e5 en plads bare som vikar\u201d, hvortil han svarede, at han skulle skrive det bag \u00f8ret. 8 dage efter kom der bud om, at jeg skulle pr\u00e6sentere mig for en forstander K. Dam, Bramminge Real- og Efterskole, der gav det resultat, at han antog mig til 65 kr. om m\u00e5neden fra 1\/10 1926, og jeg skulle s\u00e5 virke ved begge afdelinger. Derforuden var der en l\u00e6rer, en l\u00e6rerinde og to pensionerede l\u00e6rere, det var et privat foretagende, s\u00e5 der skulle sikkert spares p\u00e5 l\u00f8nningerne.<\/p>\n\n\n\n Det blev en travl og l\u00e6rerig arbejdstid, 48 ugentlige timer foruden opsyn og tilsyn fra man stod op til man gik i seng. Og de timer eller fag de \u00f8vrige l\u00e6rere ikke ville eller kunne f\u00e5, skulle jeg ha\u2019, jo der blev man rigtignok pr\u00f8vet af overfor 80-90 unge \u201dkl\u00f8rer\u201d, der kun t\u00e6nkte p\u00e5 at lave sjov i enhver situation. Jeg mindes s\u00e5ledes en dag, jeg havde haft fritime og var g\u00e5et ud i byen. Da jeg kom tilbage h\u00f8rer jeg ud fra vinduerne i foredragssalen en r\u00e5ben og skr\u00e5len. Jeg gik ind og s\u00e5 gamle pensionist Petersen stod p\u00e5 katederet og ville forklare flokken om telefonen, men den var kun optaget af en 3-hjulet cykel, som den havde f\u00e5et sl\u00e6bt med ind til timen, og nu sloges og r\u00e5bte de op om, hvis tur det var og hvor mange der kunne v\u00e6re p\u00e5 den osv. Jeg gik ind og satte mig ganske stille p\u00e5 en af de nederste b\u00e6nke, sa\u2019 ikke et eneste ord, der blev d\u00f8dsens stille over hele flokken og flovheden bredte sig overalt.<\/p>\n\n\n\n Men selvf\u00f8lgelig var der ogs\u00e5 mange opbyggelige timer og hyggetimer, dilettant, folkedans o.m.a. Forstanderen kunne kun holde eet foredrag, med det rejste han rundt i omegnen og samlede elever sammen, n\u00e5r de endelig kom p\u00e5 skolen var det vores (l\u00e6rernes) hverv at holde alt i sving efter det vedtagne program.<\/p>\n\n\n\n Her traf jeg s\u00e5 jeres mor for f\u00f8rste gang. Hun skulle s\u00f8rge for mad til den store flok med de mange munde [11] <\/a>.<\/p>\n\n\n\n Efter 1\u00bd \u00e5rs forl\u00f8b var jeg nok ved at v\u00e6re for \u201dgammel i g\u00e5rde\u201d og til maj 1928 skaffede K. Dam mig en plads p\u00e5 Gelsted Ungdomshjem normeret til 35-40 adf\u00e6rdsvanskelige drenge fra 15-20 \u00e5r. Da det var om sommeren blev det ikke til mange timer i skolestuen, men mest med et arbejdshold ude i den store park og eksporthave. Det gik for sig p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg fik et hold drenge p\u00e5 12-14 stk., som jeg s\u00e5 skulle s\u00e6tte i arbejde og aldrig slippe nogen af dem af syne, for s\u00e5 ville de \u201dsp\u00e6ne\u201d, og skulle f.eks. en af dem p\u00e5 wc, m\u00e5tte alle de \u00f8vrige standse op og hele flokken med hjem p\u00e5 anstalten. Det kunne nok ske nogle gange i dagens l\u00f8b, eftersom de var i drillehj\u00f8rnet til. Om aftenen (natten) blev d\u00f8rene l\u00e5st ind til sovesalene.<\/p>\n\n\n\n Gennemg\u00e5ende var drengene s\u00e5m\u00e6nd let at omg\u00e5s, men selvf\u00f8lgelig var der gnidningspunkter. I sommerferien var jeg konstitueret forstander i 3 uger, mens han og familien var udrejst. Det skete da en dag, at vi fik serveret rabarbergr\u00f8d, der var lidt mug p\u00e5. Drengene strejkede og lod gr\u00f8den st\u00e5, den blev serveret for dem om aftenen igen, og s\u00e5 blev der uro i luften. De lagde planer om, at alle ville \u201dsp\u00e6ne\u201d. Jeg var nok klar over deres hensigt, og efter at have lukket tobaksskabet op (de m\u00e5tte kun ryge efter middags- og aftenm\u00e5ltider), og der var kommet damp p\u00e5, talte jeg til dem og sagde: \u201dJeg har erfaret, at I vil \u201dsp\u00e6ne\u201d i aften, men forinden vil jeg dog lige sige jer tak for alle de gode dage, vi har haft sammen og s\u00e5 \u00f8nske jer god tur med udflugten\u201d. Da det blev sengetid, og vi skulle over g\u00e5rden for at komme til sovesalene, var der ikke \u00e9n af dem, som stak af.<\/p>\n\n\n\n Vi havde for vane en s\u00f8ndag eftermiddag at spadsere ud til F\u00f8ns Strand og skov. Ved s\u00e5danne lejligheder lod jeg dem frit l\u00f8be om i flere timer, s\u00e5 her havde jo v\u00e6ret rig anledning at stikke af, men til den aftalte tid eller n\u00e5r jeg lod fl\u00f8jten lyde, stod hel flokken klar til at vandre hjem (10-12 km).<\/p>\n\n\n\n Hen ad mod efter\u00e5ret 1928 var jeg s\u00e5 ved at kunne s\u00f8ge alle slags embeder, idet man skulle have samlet 2 \u00e5rs arbejde for at v\u00e6re fuld kvalificeret til et fast embede. Jeg vaklede en del i, om jeg fortsat skulle blive ved at arbejde inden for ungdomsskolerne eller s\u00f8ge ind i folkeskolen. Lysten var vist nok mest ved den f\u00f8rste, men den gang var s\u00e5 at sige alle ungdomsskoler private, og skulle man fremover have en fremtid der, skulle der som regel findes og bindes en ret stor kapital, s\u00e5 det blev folkeskolen. Fra midt-sommer dette \u00e5r s\u00f8gte jeg alle ledige embeder, der var opsl\u00e5et over hele landet, det blev vist til op imod 200 ans\u00f8gninger. Alle indstillinger fulgtes med stor sp\u00e6nding, flere gange som nr. 3 og et par gange som nr. 2, men aldrig som nr. 1, f\u00f8r det pludselig i november samme \u00e5r skete i Ullits. Senere h\u00f8rte jeg jo meget om, hvorledes det var g\u00e5et til ved den indstilling. Jeg havde et par gange i 1926 og 28 v\u00e6ret deroppe for at pr\u00e6sentere mig, idet de i disse \u00e5r havde brug for vikarer, s\u00e5 de kunne stadig huske mig. Ved den endelige behandling i november 1928 skete der s\u00e5 det, at blandt de 97 ans\u00f8gere fandt Foulum-folkene en, som de absolut ville have indstillet som nr. 1 og liges\u00e5 bestemt havde Ullits-folkene fundet en anden, som de holdt p\u00e5 skulle v\u00e6re nr. 1, hvortil k\u00f8bmand Jesper Nielsen skulle have sagt: \u201dJamen, der er jo ans\u00f8gere nok, kan vi s\u00e5 ikke l\u00e6gge disse to til side og se at blive enige om en hel tredje\u201d. Om det s\u00e5 var, fordi de alle kunne huske mig, eller det var fordi min mors brev var kommen med ind i situationen, det trin kender jeg ikke, men resultatet blev, at jeg blev indstillet som nr. 1. \u2013 Det med mors brev blev jeg f\u00f8rst klar over mange \u00e5r senere (1953), da den dav\u00e6rende sogner\u00e5dsformand var d\u00f8d og enken er ved at rydde op i sagerne, finder hun brevet og sendte det til mig. (Der kan man se, hvad en mor kan finde p\u00e5).<\/p>\n\n\n\n N\u00e5 men nu gik jeg jo og ventede p\u00e5 kaldelsen, det trak ud og grunden til det viste sig, at biskoppen, der havde kaldsretten, ikke var klar over om det halve \u00e5r, jeg havde p\u00e5 Fyn, nu ogs\u00e5 kunne regnes til at kvalificere sig i en folkeskole, han sendte s\u00e5 sagen over til undervisningsministeriet til afg\u00f8relse, og endelig i februar 1929 kom der besked om, at det var gyldig nok. Jeg blev nu kaldt op i bispeg\u00e5rden, hvor jeg kom i stor forh\u00f8r, og hvor han indviede mig i de fortvivlede kirkeforhold i Ullits-Foulum, hvorefter han s\u00e5 kaldte mig til enel\u00e6rer i Ullits skole fra 1. marts 1929 at regne. Det var til den gamle skole, der l\u00e5 langs med kirkeg\u00e5rdsdiget, og hvor der endnu ikke var indlagt hverken vand eller lys [12] <\/a>. Det var f\u00f8rst i 1935, den nye skole blev bygget p\u00e5 bakken nord for byen, og alle tr\u00e6er deromkring har mor og jeg egenh\u00e6ndigt plantet, det blev til nogle tusinde stk.<\/p>\n\n\n\n Hvis som f\u00f8r omtalt kirkeforholdene var i ulave, var de det ikke mindre inden for skolen, og det f\u00f8rste alvorlige indgreb, jeg m\u00e5tte til, var at konfiskere de store drenges knojern \u2013 men skal jeg nu til at berette videre i detaljer, synes jeg at stoffet bliver s\u00e5 omfangsrigt, at jeg knap kan overse det og f\u00e5 det samlet.<\/p>\n\n\n\n Derfor vil jeg nu sige stop!!!<\/p>\n\n\n\n Foranst\u00e5ende er tilegnet jer mine b\u00f8rn, og den af jer, der nu f\u00e5r lyst kan s\u00e5 f\u00f8re \u201dromanen\u201d videre med udgangspunkt fra 1930, ligesom jeg begyndte med mine for\u00e6ldre fra 1890. Til dette brug st\u00e5r I ikke p\u00e5 n\u00e6r s\u00e5 bar bund, som jeg gjorde, idet der foreligger adskillige oplysninger bl.a. i Scrapbogen fra Ullits og i Elevbogen, G\u00e6stebogen, Elevbogen om Ullits og flere ting.<\/p>\n\n\n\n Dog burde jeg m\u00e5ske nok fort\u00e6lle lidt om hoved\u00e5rsagen til flytningerne:<\/p>\n\n\n\n I 1950\u2019erne kom skolestrukturen rigtig under debat og det var s\u00e6rlig de sm\u00e5 skoler, der m\u00e5tte holde for og dermed ogs\u00e5 Ullits. Jeg havde flere gange v\u00e6ret med ude at se p\u00e5 nye skoler, s\u00e5 jeg kunne nok regne ud, at der ville ske noget engang, dog ikke s\u00e5 l\u00e6nge \u201dde gamle\u201d sad ved styret, men da s\u00e5 Chr. Byrjalsen med Martin Clausen if\u00f8lge kom til \u201droret\u201d var \u00e6ndringerne ved at n\u00e6rme sig. S\u00e5 meldte sp\u00f8rgsm\u00e5let sig, om jeg skulle blive og s\u00e5 fremtidig f\u00e5 min virkeplads ved Ullits stationsby \u2013 eller helt flytte v\u00e6k?<\/p>\n\n\n\n Valgte jeg det f\u00f8rste ville jeg jo f\u00e5 mine elever med og det ville sikkert give problemer at f\u00e5 s\u00e5dan et par hold sat sammen. Var det s\u00e5 ikke klogere at flytte til et helt ny sted? Desuden ville jeg jo komme under Regnars opsyn, s\u00e5 jeg valgte det sidste. Det var efter 25-\u00e5rs virke sv\u00e6rt, meget sv\u00e6rt, men mon nogen af os (ogs\u00e5 I b\u00f8rn) nu bagefter har fortrudt det?! Jeg tror det n\u00e6ppe.<\/p>\n\n\n\n Det n\u00e6ste trin blev s\u00e5 Hersom, det var vel n\u00e6rmest de mange bygninger (3 fl\u00f8jet) og den megen jord, der h\u00f8rte til, som fristede. Endvidere var jeg bestemt lovet, at denne skole nok skulle blive udbygget med de ting, som blev n\u00f8dvendige. Dette l\u00f8fte kunne jeg snart opdage blev siddet overh\u00f8rig. Der skulle kun udbygges \u00e9n skole i de to sogne og det blev i Bjerregrav, s\u00e5 kunne jeg komme til at skifte arbejdsplads igen, s\u00e5dan fl\u00f8d forholdene omkring landsbyskolerne dengang. Men hoved\u00e5rsagen til, at Hersomtiden varede s\u00e5 kort, var den, at sogner\u00e5dsformanden og pr\u00e6sten var blevet uenige om skolesp\u00f8rgsm\u00e5let, der udartede til injurieretssag, i hvilken jeg uv\u00e6gerlig ville blive inddraget, og hvor jeg n\u00f8dvendigvis s\u00e5 skulle til at tage parti. Det ville jeg ikke, s\u00e5 hellere v\u00e6k, inden r\u00f8dderne blev for dybe. Det var endda s\u00e5dan nogen rare og omg\u00e6ngelige mennesker \u2013 og frk. Henriksen !!!<\/p>\n\n\n\n Efter disse erfaringer var det jo s\u00e5 med at se sig godt for ved n\u00e6ste flytning, som s\u00e5 blev: Hjorthede. Skolen her var udbygget med gymnastik og sl\u00f8jdsal, skolek\u00f8kken og bibliotek, s\u00e5 her regnede jeg med, at der ikke kunne ske noget med ned- eller sammenl\u00e6ggelse, og se s\u00e5 alligevel, hvordan det er g\u00e5et senere! Tiden har vist, at hvor der ikke er basis for at kunne virke mindst som en 7 kl. skole, har den ikke kunnet best\u00e5. Det kunne jeg ikke se dengang, men det er blevet fakta. Ganske vist var her en gammel lejlighed, men der var indlagt centralvarme (hvad mor aldrig havde v\u00e6ret vant til) og jeg st\u00f8ttede mig s\u00e6rlig til, at skolen var udbygget.<\/p>\n\n\n\n Ja og det blev for mig i praktisk forstand de mest l\u00e6rerige \u00e5r, jeg har oplevet, idet jeg kom i alle sognets forskellige ledelser, styrelser og udvalg og r\u00e5d, s\u00e5danne tilbud havde jeg aldrig f\u00e5et andre steder. Men der hvor man har haft sit \u201dknald\u201d, f\u00e5r man ogs\u00e5 tit sit \u201dfald\u201d, og efter at det \u201dglippede\u201d ved kommunevalget i 1962, syntes jeg ikke, jeg havde s\u00e5 store forpligtigelser over for sognets forskellige g\u00f8rem\u00e5l som tidligere og besluttede endnu engang at rykke teltp\u00e6lene op.<\/p>\n\n\n\n Hidtil havde vi jo altid boet i embedsbolig, og da jeg nu kunne begynde at skimte til enden p\u00e5 min virketid, ville boligsp\u00f8rgsm\u00e5let komme i forgrunden, og husene var allerede da ved at stige til uhyggelige h\u00f8je priser. Den anden \u00e5rsag var den at man p\u00e5 det tidspunkt ikke kunne opn\u00e5 h\u00f8jeste pension, med mindre man var ansat ved en k\u00f8bstadordnet skole. Det blev s\u00e5 grunden til, at vi tog springet og flyttede til Bjerringbro, hvorved vi opn\u00e5ede begge dele: at f\u00e5 eget hus og kunne opn\u00e5 h\u00f8jeste pension.<\/p>\n\n\n\n Men skolem\u00e6ssigt blev det en d\u00f8d og tom tid for mig, man fik et nr., et skema og en klasse, men derudover havde man ingen som helst f\u00f8ling med, hvad der skete ved det store skolev\u00e6sen. Nye tider og skikke begyndte at melde sig (pga. velf\u00e6rden), og det bekom mig vist egentlig ret godt, at jeg kunne tr\u00e6kke mig tilbage fra skolev\u00e6senet efter mit fyldte 67. \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Tilbage er s\u00e5 kun det sidste skridt \u2013 her til Viborg. Det var vel v\u00e6sentlig for Peters skyld [13] <\/a>. Han og mor skulle i Bjerringbro sommer og vinter op kl. 6.00 og spadsere ned til rutebilstationen til kl. 7.00. Det ville blive lettere ved at flytte til Viborg. Dengang ville vi ikke indad til byen, men senere har vi vel alligevel fortrudt, vi ikke var kommet lidt n\u00e6rmere ind til centrum. Vi har ogs\u00e5 senere ligget i handel for at opn\u00e5 dette, men nu bliver det jo n\u00e6ppe til noget.<\/p>\n\n\n\n Dette er skrevet i mit 75\u2019ende \u00e5r, s\u00e5 der kan eventuelt v\u00e6re enkelte erindringsforskydninger, det bliver dog ikke mange,<\/p>\n\n\n\n Ja som f\u00f8r omtalt er ovenst\u00e5ende tilegnet jer, mine b\u00f8rn, gem det s\u00e5 til engang en af jer f\u00e5r lyst og interesse af eller til at f\u00f8re skildringerne videre,<\/p>\n\n\n\n Eders far.<\/p>\n\n\n\n P.S. Pr\u00f8v fremover at f\u00f8lge med i hvordan det g\u00e5r det svage led i k\u00e6den, Peter, med hvordan det g\u00e5r ham og f.eks. skiftevis invitere ham hjem til jer i weekenderne osv.<\/p>\n\n\n\n [1] <\/a>Bodil Marie blev f\u00f8rst gift med S\u00f8ren S\u00f8rensen Kristensen d. 20\/11 1888, men han d\u00f8de allerede d. 31\/3 1889. Sammen havde de Resen \u00d8stergaard, som S\u00f8ren Chr. Pedersen (senere \u00d8stergaard) og Bodil Marie drev videre efter \u00e6gteskabet 3\/10 1890. Se bilag: Retsprotokol.<\/p>\n\n\n\n [2] <\/a>Bodil Maries far stod som kautionist for Resen \u00d8stergaard og da han d\u00f8r i dec. 1906 kunne dette muligvis v\u00e6re grunden til at de s\u00e6lger g\u00e5rden for\u00e5ret 1907.<\/p>\n\n\n\n [3] <\/a>Her ligger i dag M\u00f8ller og Lis \u00d8stergaard<\/p>\n\n\n\n [4] <\/a>Fundamentet<\/p>\n\n\n\n [5] <\/a>solidt, uldent, kipret stof<\/p>\n\n\n\n [6] <\/a>M\u00f8ller omtaler ikke denne dato senere i sine erindringer. Jeg tror dog han mener 1943 i stedet for 1944. I m\u00e5neden f\u00f8r denne dato 1943 b\u00f8lgede sabotager mod bes\u00e6ttelsesmagten gennem hele landet. Man kaldte det augustopr\u00f8ret. Af den grund kr\u00e6vede tyskerne bl.a. d\u00f8dsstraf til sabot\u00f8rerne. Den danske regering kunne ikke g\u00e5 med til dette og det endte med at den tr\u00e5dte tilbage. Tyskerne erkl\u00e6rede undtagelsestilstand og kl. 4 om morgenen (natten mellem 29. og 30. august) angreb tyskerne alle st\u00f8rre danske milit\u00e6rinstallationer. Danmarks fl\u00e5de blev s\u00e6nket for ikke at falde i tyskernes h\u00e6nder. Efter denne dato var heller ikke j\u00f8der i Danmark sikre og Fr\u00f8slev lejren blev dannet. Tyskerne overtog flere danske skoler. De kom ogs\u00e5 til Ullits skole, men endte med at overtage hotellet i stedet for.<\/p>\n\n\n\n [7] <\/a>En verdensomsp\u00e6ndende influenza epidemi, der kostede mere end 21 millioner d\u00f8dsfald<\/p>\n\n\n\n [8] <\/a>M\u00f8ller havde p\u00e5draget sig hudtuberkulose, Lupus vulgaris er den medicinske betegnelse for sygdommen.<\/p>\n\n\n\n [9] <\/a>M\u00f8ller dumpede og m\u00e5tte g\u00e5 om<\/p>\n\n\n\n [10] <\/a>M\u00f8ller bliver gift d. 28\/6 1927 med Anna Mathilde Kuld Jensen. Sammen f\u00e5r de datteren Edit Kuld \u00d8stergaard f\u00f8dt 23\/9 1927. De f\u00e5r bevilliget skilsmisse d. 13\/8 1930.<\/p>\n\n\n\n [11] <\/a>Nielsine Pedersen kaldet Lis tjente i sine unge \u00e5r f\u00f8r Bramming hos en familie Ziegler i Sor\u00f8. Dette var for\u00e6ldrene til de senere ber\u00f8mte kabaretpiger \u00c5se og Lula Ziegler.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor hun blev kaldt Lis har jeg ikke fundet ud af, men hun brugte altid dette navn, og det var f\u00f8rst efter hendes d\u00f8d, at jeg fandt ud af, at hun rent faktisk hed Nielsine. P\u00e5 gravstenen st\u00e5r der Lis \u00d8stergaard.<\/p>\n\n\n\n [12] <\/a>M\u00f8llers egen tegning af skolen er vedlagt som bilag<\/p>\n\n\n\n [13] <\/a>Peter H\u00f8je \u00d8stergaard er f\u00f8dt med Downs syndrom (mongol).<\/p>\n\n\n\n M\u00f8llers Familieoptegnelser<\/p>\n\n\n\n Til Brudeparret<\/strong><\/p>\n\n\n\n Peder Petersen og Marie Jensen<\/p>\n\n\n\n p\u00e5 deres Bryllupsdag d. 15. april 1846<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r to indganger i \u00e6gtepagt<\/em><\/p>\n\n\n\n at dele gl\u00e6de og dele smerte,<\/em><\/p>\n\n\n\n da lad det v\u00e6re eders fulde agt<\/em><\/p>\n\n\n\n at sk\u00e6nke hverandre det hele hjerte.<\/em><\/p>\n\n\n\n Gud vil da vandre ved siden om<\/em><\/p>\n\n\n\n og sk\u00e6nke eder n\u00e5de over n\u00e5de.<\/em><\/p>\n\n\n\n I da med liflig morgendr\u00f8m<\/em><\/p>\n\n\n\n vil v\u00e5gne s\u00e5 glade og veltilmode <\/em>.<\/p>\n\n\n\n Det indledende brudevers til min bedstefar og \u2013mor, Peder Petersen og Marie Jensen, er, hvis de er viet i Vium kirke, sikkert skrevet af den dav\u00e6rende Viumdegn Magnus Anton Lindhard. \u2013 S\u00e5danne vers var meget almindelige p\u00e5 den tid, og liges\u00e5 ogs\u00e5 gravvers ved d\u00f8dsfald. Man kan se mage til dem p\u00e5 vore museer og lign. steder f.eks. i \u00c6. Bindstouw i Lysgaard.<\/p>\n\n\n\n Senere er man s\u00e5 g\u00e5et over til at \u201dforfatte\u201d sange til bryllupper og andre fester \u2013 se f.eks. den samling jeg har fra Ullitstiden.<\/p>\n\n\n\n Da jeg nu her er startet med min bedstefar og \u2013mor p\u00e5 sv\u00e6rdsiden, skal jeg i det f\u00f8lgende pr\u00f8ve p\u00e5 at tr\u00e6kke denne linje op med, hvad jeg nu ved og kan huske lidt om, sammenlign i \u00f8vrigt sl\u00e6gtstavlen.<\/p>\n\n\n\n Min bedstefar, Peder Petersen<\/strong> , f\u00f8dt 2\/5 1816 i Lysgaard, d\u00f8d 1\/3 1894, gift 15\/4 1846 med Marie Jensen<\/strong> , f\u00f8dt 28\/5 1823 i V\u00e6verg\u00e5rden, Vium sogn, d\u00f8d 22\/6 1907. (Hende med garnn\u00f8glen).<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rn:<\/p>\n\n\n\n 1) Peter Petersen f\u00f8dt 1847, d\u00f8d 1905 gift med Marie Mikkelsen, Elsborg, f\u00f8dt 1851, d\u00f8d 1925 (barnl\u00f8s)<\/p>\n\n\n\n 2) Jens Petersen kaldet m\u00f8llebygger. Af hans b\u00f8rn huskes Peter Petersen f\u00f8dt 21\/4 1886, d\u00f8d 26\/12 1973, der arvede f\u00f8deg\u00e5rden i Lysgaard omkring 1908. Gift i 1908 med Oline, Falle, f\u00f8dt 19\/4 1886, d\u00f8d 24\/5 1967. Deres s\u00f8n, Arnold Petersen, ejer nu g\u00e5rden. Endvidere huskes den yngste datter, Emmy, der i mange \u00e5r har drevet en manufakturforretning i Hvam, Kjellerup.<\/p>\n\n\n\n 3) Else Margrethe Laursen f\u00f8dt Petersen 12\/1 1854, d\u00f8d 10\/10 1907, gift med k\u00f8bmand Peter Laursen f\u00f8dt 1847, d\u00f8d 1919,. Han drev hele sit liv en k\u00f8bmandsforretning i Lysgaard. Han hentede selv med hestek\u00f8ret\u00f8j sine varer hos en grossist i Viborg, havde et d\u00e5rligt eller stift ben, hvortil han selv syede st\u00f8vler med s\u00e6rligt indbyggede skinner.<\/p>\n\n\n\n Hans bror, Jens Laursen, f\u00f8dt 22\/12 1853 d\u00f8d 22\/5 1940 Kn\u00e6kkeborg, var en underlig lun halvoriginal, derfor kaldt \u201dL\u00f8jde\u201d med utrolig mange ideer og p\u00e5fund. Der fort\u00e6lles om ham, at han s\u00e5ledes engang i det forrige \u00e5rhundrede var g\u00e5ende til Viborg, tr\u00e6ffer en mand med en cykel og sp\u00f8rger ham, hvorledes s\u00e5dan en skulle bruges. \u201dJa, du kan jo pr\u00f8ve\u201d, sagde manden og Jens springer p\u00e5 cyklen og k\u00f8rer hjem til Kn\u00e6kkeborg (12-14 km) p\u00e5 den og lader den st\u00e5 til n\u00e6ste gang, han skulle til Viborg. Jeg har personlig set ham komme k\u00f8rende i et selvlavet lille k\u00f8ret\u00f8j best\u00e5ende af to cykelhjul med en fiskekasse imellem, hvori han sad (m\u00e5ske den f\u00f8rste sulki), forsp\u00e6ndt en m\u00e6gtig stor jysk hingst (sikke et syn). Engang var han til skovauktion ude i Stendalsgaards Plantage (noget af det f\u00f8rste beplantning p\u00e5 Alheden). Auktionslederen var selve skovejeren Jensen Tusch, og \u201dL\u00f8jde\u201d syntes Tusch holdt priserne p\u00e5 tr\u00e6bunkerne for h\u00f8je og ville provokere Tusch, og ved en passende lejlighed sagde \u201dL\u00f8jde\u201d: \u201dNok haa\u2019r a sit manne tudser, men alle haa\u2019r a sit novn s\u00e5 stue som d\u00e6\u201d. En s\u00f8nnes\u00f8n bor stadig i Kn\u00e6kkeborg.<\/p>\n\n\n\n Deres b\u00f8rn:<\/p>\n\n\n\n a) Peter var gift og boede de fleste \u00e5r i K\u00f8benhavn, b\u00e5de han og hustruen, Petra, var st\u00e6rkt grebet af Jehovas Vidner, Jeg har f.eks. h\u00f8rt dem sidde halvn\u00e6tter i mit hjem omkring 1912-1914 og fortolke skriftsteder for mine for\u00e6ldre. Min far var et sundt t\u00e6nkende god debatt\u00f8r, der l\u00e6nge kunne holde en diskussion i gang, hvorimod mor med korslagte arme til den slags ting sa\u2019 \u201dI Guds Navn\u201d. <\/p>\n\n\n\n b) Kirstine gift med underofficer og glarmester Pedersen, boede ovenover P. Israelsens urmagerforretning i Gravene, Viborg, hvor jeg har bes\u00f8gt dem en enkelt gang omkring 1920. B\u00f8rn: 1) jur. Brynjolf Pedersen 2) kobbersmed Aage P. og 3) Peter P. glasmester.<\/p>\n\n\n\n c) Dagmar d\u00f8de som ung<\/p>\n\n\n\n d) Viggo snedker i Aarhus<\/p>\n\n\n\n e) Laura ugift, var en del \u00e5r i Kbh., men opholdt sig siden moderens d\u00f8d 1908 hjemme i k\u00f8bmandsforretningen, var en s\u00e6regen personlighed, var i de unge \u00e5r ligesom broderen Peter grebet af Jehovas Vidner, men forlod det helt senere \u2013 i alt fald udadtil, l\u00e6ste daglig \u201dJyllandsposten\u201d sad ellers mest i sin gamle fedtede l\u00e6nestol og lagde Kabale.<\/p>\n\n\n\n f) Johannes f\u00f8dt 1889, d\u00f8d 7\/6 1977 overtog og drev siden faderens d\u00f8d forretningen, stadig i den gamle g\u00e6nge, hvorfor den efterh\u00e5nden gik helt ud af kurs, til sidst n\u00e6rmest kun \u00f8lsalg, gik alene en del \u00e5r omgivet af en flok katte overalt i stuerne, faldt i 1971 og br\u00e6kkede et ben og kom p\u00e5 Blichers Hvilehjem her i Viborg.<\/p>\n\n\n\n 4) Niels Chr. Petersen (kaldt Fork\u00e5\u2019l) f\u00f8dt 22\/7 1860 bliver enkemand i 1902. Hans tilnavn har han f\u00e5et, eftersom han i mange \u00e5r var forkarl p\u00e5 Marsvinslund og fik ved sit f\u00f8rste gifterm\u00e5l en udstykning fra Marsvinslund p\u00e5 16 tdr. land mellem Marsvinslund og Demstrup, hvor han gravede en del t\u00f8rv i kanten af \u201dTossimu\u2019s\u201d og opdyrkede jorden bagefter med gode kl\u00f8verarealer (alsike), fik s\u00f8lvb\u00e6ger for landboflid, et ih\u00e6rdigt arbejdsomt menneske, der til al slags modgang altid sa\u2019: Te de \u00e6 e s\u00f8\u2019en\u201d, var i de sidste mange \u00e5r st\u00e6rkt plaget af gigt. Som middel derimod har jeg h\u00f8rt ham bl.a. ligge n\u00f8gen p\u00e5 en dynge br\u00e6nden\u00e6lder.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rn af 1. \u00e6gteskab:<\/p>\n\n\n\n a) Peter Petersen, gift med Ann-Marie og boede de fleste \u00e5r som landmand i B\u00f8gely, Bjerringbro, men flyttede sidst ind p\u00e5 S\u00f8nderbro, hvor de holdt guldbryllup omkring 1960, hvor vi bl.a. var med, barnl\u00f8s, men tog et af Martines (e) b\u00f8rn, Anna, til sig, der blev gift med en A. Lading.<\/p>\n\n\n\n b) Karl blev udl\u00e6rt murer, gift med Katrine fra Stoholm, blev senere landmand p\u00e5 \u201dM\u00e5nen\u201d mellem Sahl og Gullev, ogs\u00e5 han flyttede til sidst ud p\u00e5 S\u00f8nderbro.<\/p>\n\n\n\n c) Semine rejste tidlig til Kbh., blev gift derovre og boede der til sin d\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n d) Laura blev i 1916 gift med Peter Jensen, en beleven og handy mand. De boede i mange \u00e5r p\u00e5 en lille ejendom p\u00e5 Dalsg\u00e5rds mark, Kjellerup, flyttede til sidst ind p\u00e5 \u00d8stergade i Kjellerup, skrev en sang til deres s\u00f8lvbryllup i 1941, kun en s\u00f8n, Sv. Aa., der er ved politiet i Aalborg<\/p>\n\n\n\n e) Martine blev gift med Peder Christensen og boede i flere \u00e5r p\u00e5 Demstrup Hede, var bl.a. t\u00f8rvefabrikant, boede de sidste \u00e5r i det bl\u00e6stomsuste hus, der ligger fra Demstrup ad Marsvinelundvejen, begge d\u00f8de<\/p>\n\n\n\n f) Sigrid rejste ligeledes til Kbh., blev gift og blev derovre, jeg har en enkelt gang bes\u00f8gt hende i Borups Alle. \u2013 D\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Niels Chr. Petersens anden hustru hed Andrea. Efter han var blevet enkemand i 1902, styrede de \u00e6ldste piger for ham, men efterh\u00e5nden som de blev st\u00f8rre ville de jo ud i den vide verden og farbror blev lidt ensom. Mon s\u00e5 ikke det var min mor, der kom p\u00e5 den ide at finde en af sine gamle piger frem til at blive husbestyrerinde for ham? \u201dHun kom, s\u00e5 og vandt\u201d. De blev i alt fald gift p\u00e5 hans f\u00f8dselsdag d. 22\/7 1908. \u00c5ret efter var den f\u00f8rste i vente, mor havde lovet at st\u00e5 bi ved denne lejlighed. Aftalen var at de skulle hejse flaget, n\u00e5r tiden var inde. Vi boede ca. et par km fra hverandre med Baastrups udt\u00f8rrede s\u00f8 imellem, hvorigennem der l\u00f8b en ret bred b\u00e6k. Omkring den forventede tid, blev jeg daglig sat til at vogte p\u00e5 det \u00f8jeblik, flaget ville glide til tops. Dagen kom og mor fik travlt, og jeg skulle nu s\u00f8rge for at lede hende gennem moradset og over b\u00e6kken, hvorover kun var lagt et ganske smalt br\u00e6t, derp\u00e5 en r\u00e6kke t\u00f8rvegrave, som en smal sti snoede sig ud og ind imellem; det var n\u00e6sten kun vi b\u00f8rn der kendte disse krinkelkroge. N\u00e5, men Andrea blev farbror til stor st\u00f8tte \u2013 ogs\u00e5 med hans gigt og i hans alderdom. Hun var en s\u00e6rdeles ferm og dygtig kvinde, der kunne f\u00e5 sat skik p\u00e5 alt, hun foretog sig. Jeg har oplevet at se hende bestride 3 ting p\u00e5 \u00e9n gang: at k\u00f8re p\u00e5 bes\u00f8g hos os med den brune \u00f8g (over Demstrup), at have en af b\u00f8rnene med hos sig p\u00e5 vognen og l\u00e6re det at stave samtidig med, at hun sad og strikkede p\u00e5 en str\u00f8mpe. Da hun n\u00e5ede over hos os, viste det sig ganske vist, at hun undervejs havde tabt den ene ensp\u00e6nderstang, s\u00e5 m\u00e5tte jeg halvvejs tilbage for at finde den, s\u00e5 hun kunne k\u00f8re reglementeret hjem igen.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rn af 2. \u00e6gteskab:<\/p>\n\n\n\n a) Kristian blev gift med vor nabodatter Gerda Lorentzen, de har boet mange steder, en tid i de senere \u00e5r p\u00e5 \u201dGuldsmedeg\u00e5rden\u201d ved Hobro og nu vistnok i Hobro<\/p>\n\n\n\n b) Rigmor gift med en mekaniker og vognmand Oskar Olsen, i Hvam Kjellerup, d\u00f8d 1975<\/p>\n\n\n\n c) Aksel gift og bor herude p\u00e5 Viborg Vestermark, hans datter gift og bor her p\u00e5 Aarhusvej 172, en s\u00f8n er l\u00e6rer og bor i Ringk\u00f8bing. \u2013 Ovenst\u00e5ende var den af fars familie, vi som b\u00f8rn kom mest sammen med, fordi vi nu engang boede n\u00e6rmest, og hvorved vi givet havde mere samkvem med end den \u00f8vrige familie og dermed mere kendskab<\/p>\n\n\n\n 5) S\u00f8ren Chr. \u00d8stergaard<\/strong>, f\u00f8dt 25\/11 1862, gift 3\/10 1890 med Bodil Marie Thomsen<\/strong> af L\u00f8vel, f\u00f8dt 16\/3 1865, begyndte p\u00e5 en meget mager hedegaard i Sdr. Resen \u00d8stergaard, en g\u00e5rd p\u00e5 3-400 tdr. land, hvoraf kun en lille part var opdyrket, resten l\u00e5 i lyng og strakte sig opover Resenfelle mod Gr\u00f8nh\u00f8j, m\u00e5ske noget af det i dag er fredet og lagt ind under Kongenshus Mindepark [1] <\/a>\u2013 flyttede i april 1907 til en lille ejendom p\u00e5 14 tdr. land i Vium \u00d8stermark, hvor de boede til 1926, da de byggede hus i Krabbesgade 18, Kjellerup, hvor far d\u00f8de 2. marts 1948 og mor 8\/9 1954.<\/p>\n\n\n\n Deres b\u00f8rn:<\/p>\n\n\n\n a) Anna f\u00f8dt 31\/7 1891, tjente som ung her i Viborg bl.a. hos sagf\u00f8rer Chr. \u00d8rum, blev s\u00e5 angrebet af en uhelbredelig sygdom (vistnok T\u00e6ring) [2] <\/a>. Jeg husker om hende, at der kom en dr. Tamsen, Kjellerup, k\u00f8rende i en slags jumbe forsp\u00e6ndt to sm\u00e5 isl\u00e6ndere for at kurere p\u00e5 hende, han trak f.eks. hendes t\u00e6nder ud, idet han mente, der stammede en del bet\u00e6ndelse derfra \u2013 og mange andre ting; men uden resultat, mor sad i de sidste n\u00e6tter med fars jakke p\u00e5 i et koldt g\u00e6stekammer og v\u00e5gede over hende; hun d\u00f8de 3. juledag 1911; hendes grav er lige umiddelbart ud for det nord\u00f8stre hj\u00f8rne af koret p\u00e5 Vium kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n b) Peter (Petersen) \u00d8stergaard f\u00f8dt 12\/12 1893, var tidlig udviklet og s\u00e5 sine idoler i de forskellige karle p\u00e5 g\u00e5rden (s\u00e6rlig Anton), kom tidlig ud at tjene bl.a. ved en Anders Hansen, Tapdrup, der senere blev sparekassedirekt\u00f8r i Viborg og hos en P. Vesterby, Viborg Vestermark, hvor han fandt sin kone Marie Mogensen fra Nr. Rind, hvormed han blev gift i nov. 1914, forpagtede som 21-\u00e5rig i 1915 \u00d8rum pr\u00e6steg\u00e5rd, der dengang f\u00f8r den blev udstykket var p\u00e5 120 tdr. land (travl tid), k\u00f8bte i 1921-22 Risagerg\u00e5rd i Tindb\u00e6k. Ogs\u00e5 han blev angrebet af en uhelbredelig sygdom (kampen mellem de r\u00f8de og hvide blodlegemer) [3] <\/a>, som man dengang stod fremmed overfor og d\u00f8de 1926, ligger begravet p\u00e5 nordsiden af Skjern kirkeg\u00e5rd (h\u00f8j marmorsten), stenen \u00e6ndret i 1976. Hans b\u00f8rn: 1) Arne f\u00f8dt 1914, gift med Margrethe fra 1913, Sk\u00e6rvad, \u201darvede\u201d morbror N.P. M\u00f8llers g\u00e5rd i Skrejrup ved R\u00f8nde, hvor de nu bor. 2) Gunnar, ugift og bor hos moderen i Hammersh\u00f8j. 3) Henning gift med en sygeplejerske og bor i Skejby ved Aarhus. 4) Vagn, gift og er arbejdsleder p\u00e5 Aarup Teglv\u00e6rk ved Hammersh\u00f8j<\/p>\n\n\n\n c) Marie Magdalene Johanne f\u00f8dt 18\/9 1897 var som ung meget vigil [4] <\/a>og sportsinteresseret, kom omkring 1920-21 til H\u00f8ng landbrugsskole, hvor hun traf Albert Fogh, der vist dengang var ved at forberede sig til Landboh\u00f8jskolen. Begyndte ogs\u00e5 der, men det glippede; de blev gift i juli 1925 og begyndte p\u00e5 en lille ejendom i Serup, kun et \u00e5rstid, hvorefter de flyttede til Skindbjerg, hvor de gik hans for\u00e6ldre til h\u00e5nde, \u201darvede\u201d derved stillingen som sogner\u00e5dsformand for Rims\u00f8-Kastbjerg kommune, hvilket han besad til sin d\u00f8d 1956. Marie d\u00f8de 28\/10 1974<\/p>\n\n\n\n d) M\u00f8ller <\/strong>(n\u00e6rv\u00e6rende fort\u00e6ller) f\u00f8dt 30\/4 1900. Se senere beretning.<\/p>\n\n\n\n e) Johanne Amanda f\u00f8dt 24\/3 1903, snild og fingernem, tog forskolel\u00e6rerinde-eksamen fra Langs Seminarium i 1927, blev i 1930 gift med l\u00e6rer Kr. Kristensen, Mors, begyndte i Mjolden skole, nord for T\u00f8nder, flyttede efter krigen til T\u00f8nder, hvor de begge virkede ved byens skolev\u00e6sen, til hans d\u00f8d 1972. 2 b\u00f8rn: datteren Gunver og s\u00f8nnen Finn.<\/p>\n\n\n\n f) Dagmar f\u00f8dt 15\/7 1905 blev ogs\u00e5 gift i 1930 med konstrukt\u00f8r Peder Nielsen, d\u00f8d 1975, der senere virkede ved Viborg Amts Vejv\u00e6sen, blev syg omkring 1950 og l\u00e5 hj\u00e6lpel\u00f8s til sengs indtil sin d\u00f8d, boede Elmevej 4, Viborg. 2 b\u00f8rn: begge d\u00f8tre, Annelis og Birgit.<\/p>\n\n\n\n 6) Jens Chr. Petersen f\u00f8dt ca. 1864 boede i Gamskj\u00e6r ved Stoholm, flere b\u00f8rn, hvoraf jeg kun husker navne p\u00e5 Severin og Hulda.<\/p>\n\n\n\n 7) Peder Chr. Pedersen f\u00f8dt ca. 1869 [5]<\/a><\/p>\n\n\n\n Omkring eller lidt f\u00f8r 1750 var Niels Jespersen<\/strong> mand i sl\u00e6gtsg\u00e5rden, derefter s\u00f8nnen Jesper Nielsen<\/strong> (1752-1839) gift med Mette Petersdatter<\/strong> (1754-1839) efter ham s\u00f8nnen Peter Jespersen<\/strong> (1779-1858) f\u00f8rst gift med Maren Petersdatter[6]<\/strong><\/a><\/strong>, som d\u00f8de 1840, hvorefter han blev gift med Christiane Christiansen (1795-1862). Derefter s\u00f8nnen Peder Pedersen<\/strong> (1816-1894) der blev gift i 1846 med
<\/p>\n\n\n\nM\u00f8llers for\u00e6ldre:<\/strong><\/a><\/strong><\/h1>\n\n\n\n
Marsvinslund ca. 1885<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Resen \u00d8stergaard 1890<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Lillelund 1907<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
S\u00f8lvbryllup 1915<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Elektricitet 1916<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Krabbesgade 1926<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Efterskrift<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
M\u00f8llers erindringer gennem \u00e5rene.<\/strong><\/a><\/strong><\/h1>\n\n\n\n
Resen \u00d8stergaard 1903<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Nyt stuehus og Dagmars f\u00f8dsel 1905<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Resen \u00d8stergaard efter\u00e5ret 1906<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Kongen og bedstefar d\u00f8r 1906<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Peters hund 1906<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Lillelund 1907<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Min f\u00f8rste cykel 1907-1908<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Husmandsbev\u00e6gelsen 1909<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Konfirmation 1914<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
1.Verdenskrig 1914<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Det sk\u00e6bnesvangre uheld 1916<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Boris Landbrugsskole 1918<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Silkeborg Seminarium 1922-1926 <\/strong><\/a> <\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Bramming Real- og Efterskole 1926-1928<\/strong> <\/a>[10]<\/strong><\/a><\/strong><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Gelsted Ungdomshjem 1928<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Ullits 1929<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Hersom 1954<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Hjorthede 1955<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Bjerringbro 1962<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Gl. Aarhusvej 1967<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/familien-oestergaard.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/image.jpeg\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\nskrevet af M\u00f8ller \u00d8stergaard 1975<\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/h1>\n\n\n\n
M\u00f8llers fars sl\u00e6gt:<\/strong><\/a><\/h2>\n\n\n\n
Lidt beskrivelse om sl\u00e6gten fra Lysgaard<\/strong><\/a><\/strong><\/h2>\n\n\n\n